Jacob Riising

Karmaboy – kometen og den onde numsekløe

Giv mig besked når bogen er tilgængelig
Denne bog er ikke tilgængelig i streaming pt. men du kan uploade din egen epub- eller fb2-fil og læse den sammen med dine andre bøger på Bookmate. Hvordan overfører jeg en bog?
  • Stine Kjær Wehnerhar citeretfor 4 år siden
    forvaskede joggingbukser og en gammel T-shirt, så måtte han tænke kreativt. Niller besluttede sig derfor for at prøve lykken inde på sin fars soveværelse.
    Nillers far var ikke noget ordensmenneske. De fleste ville nok nærmere betegne ham som
  • Liv Pernille Duushar citeretfor 3 år siden
    videobåndet med højdepunkterne fra EM i ’84, som han for år tilbage havde optaget på sin gamle VHS-maskine9.
    ”Far, kender du karmaloven?” spurgte Niller.
    Nillers far skubbede videobåndet ind i maskinen.
    ”Hvad?” sagde han med ryggen til.
    ”Karma!”
    ”Nåh, Parma. Ja, ja. Italiensk klub, stor i 90’erne.”
    ”Nej
  • Rebecca Villebrohar citeretfor 3 år siden
    De stod alle sammen rundt om den store grill, som Nillers far slæbte frem til torvedagene, og smilede.

    Hej

  • Robert Nittebjerghar citeretfor 3 år siden
    Kapitel 1
    Er, som titlen antyder, det allerførste kapitel og dermed starten på historien.

    Skovlunde Bytorv var bestemt ikke, hvad det havde været. Det vidste Niller udmærket godt, for næsten hver gang, han fortalte, at det var der, han boede, sagde folk, at bytorvet bestemt ikke var, hvad det havde været.

    Niller syntes nu alligevel, at det var det bedste sted at bo i hele universet, lige midt på torvet i den lille lejlighed oven på slagterbutikken. Det var Nillers far, som var slagter, men hvis man tog bare et hurtigt kig ind i den lille slagterbutik, var der ingen tvivl om, at Nillers far havde et hjerte, der bankede mere for fodbold end for hakket kalv og flæsk.

    Og selvom det var mange år siden, at fodboldspilleren Preben Elkjær havde været på landsholdet, så hang der overalt i butikken plakater med ham.

    Der hang også et gult A4-ark med en sur smiley på, som en mand fra noget, der hedder Sundhedsstyrelsen, havde hængt op en dag, han var kommet på uanmeldt besøg. Siden den dag havde det været småt med kunderne, og da der under meget mystiske omstændigheder var forsvundet en gravhund ude foran butikken, var folk for alvor begyndt at køre til de store supermarkeder i stedet, når de skulle handle kød.

    De andre butikker på torvet havde heller ikke voldsomt travlt med kunder.

    Helt for enden af torvet lå Skovlundes førende leverandør af printerblæk og andre spændende kopirelaterede produkter. Det var i hvert fald sådan, Kaj havde præsenteret sin forretning for Niller op til flere gange. Kopi-Kaj havde altid boet på Skovlunde Bytorv med sin mor, der havde drevet danseskolen, som nu lå tom, efter at hun for et par år siden var gået bort. Godt nok kom en eksotisk dame, som Nillers far sagde, og dansede hver torsdag, men ellers lå den tom. Kaj havde mange gange præsenteret Niller for det, der var kopimaskineverdenens svar på Rolls-Royce: den store Xerox-maskine, der fyldte det meste af butikken og lød som en robot, når den pustede varm luft ud, som Niller syntes lugtede af gammel mælk.

    Kaj sad for det meste oppe i sin lejlighed over kopiforretningen og hadede internettet og alt, hvad det stod for2.

    Ved siden af slagterbutikken lå Elses Helse. Indehaveren Else var en sød og spændende dame, som ofte pludrede løs om glæden ved en god omgang økologisk lavendellavement eller det store univers, som bandt alle os mennesker sammen. I loftet havde Else for mange år siden malet et stort yin og yang-tegn i håb om mere åndelig ro. Niller havde aldrig helt forstået, hvordan en sort og hvid cirkel kunne give åndelig ro, men der var ingen tvivl om, at det virkede, for der var sjældent kunder i butikken.

    Til den anden side lå Sultan Pizza. Her stod Erkan, der var en stor, tyk og venlig mand med helt usædvanlig meget hår på både bryst og ryg. Niller stirrede altid på Erkans store, svedige og behårede overarme, når han svingede en klump dej i luften, indtil den blev til bunden af en pizza. Og hver gang grinede Erkan og sagde: ”Du skalla ikea blive bange, Niller. Di er bara hår. Tænk, hvis du se min store, bare ræv, uha, uha, så jeg forstå, dig bliva bange.”

    Erkan var født og opvokset i byen Dalaman i Tyrkiet, men ejede nu et italiensk pizzeria på Skovlunde Bytorv. Han talte med en tydelig tyrkisk accent, så når han fortalte om sin hjemstavn, havde Niller i mange år troet, at den hed Dillermand.

    Det eneste, Erkan kunne sige på italiensk, var ”si”. Erkan havde sat Niller ind i, at det betød ”ja” på italiensk og var et eksotisk ord, som gjorde kunderne både glade og købelystne. Derfor var det stort set det eneste, Erkan sagde, når der en sjælden gang var nogen, der ringede for at bestille en frokostpizza eller en lille bakke pomfritter.

    ”Si, si!” skreg Erkan så, også selvom folk i den anden ende af telefonen brokkede sig over, at hele familien havde været på toilettet, efter at de havde sat tænderne i en Sultan-pizza
  • Stine Kjær Wehnerhar citeretfor 4 år siden
    joggingbukser og en gammel T-shirt, så måtte han tænke kreativt. Niller besluttede sig derfor for at prøve lykken inde på sin fars soveværelse.
    Nillers far var ikke noget ordensmenneske. De fleste ville nok nærmere betegne ham som
  • Lasse Agersnap Larsenhar citeretfor 4 år siden
    Erkan havde købt ballonerne billigt af en fætter, men efter et par timer var farven på alle de røde balloner dog falmet til orange, så det dermed lignede et irsk pizzeria.
  • Filip Nørholmhar citeretfor 4 år siden
    er på nuværende tidspunkt på størrelse med en trepersoners hjørnesofa, men vil brænde op på sin vej igennem jordens atmosfære for at ende med at være på størrelse med en fiskefrikadelle. Derfor forventes skaden gudskelov at begrænse sig til blot at smadre Skovlunde Bytorv.”
    Nillers mave brummede og trak sig sammen, og han kunne godt mærke, at han ikke kunne flytte sig, uden at det ville gå helt galt.
    Kameramanden filmede, så Elses Helse, Sultan Pizza og en lille bleg dreng med rødt hår røg ud i tv sammen med 1’erens breaking news.
    ”Det er lykkedes mig at få en af beboerne fra torvet til at komme med en udtalelse,” sagde damen og gik hen mod Niller. ”Og må jeg spørge dig, hvordan du har det lige nu?”
  • Filip Nørholmhar citeretfor 4 år siden
    tidspunkt på størrelse med en trepersoners hjørnesofa, men vil brænde op på sin vej igennem jordens atmosfære for at ende med at være på størrelse med en fiskefrikadelle. Derfor forventes skaden gudskelov at begrænse sig til blot at smadre Skovlunde Bytorv.”
    Nillers mave brummede og trak sig sammen, og han kunne godt mærke, at han ikke kunne flytte sig, uden at det ville gå helt galt.
    Kameramanden filmede, så Elses Helse, Sultan Pizza og en lille bleg dreng med rødt hår røg ud i tv sammen med 1’erens breaking news.
    ”Det er lykkedes mig at få en af beboerne fra torvet til at komme med en udtalelse,” sagde damen og gik hen mod Niller. ”Og må jeg spørge dig, hvordan du har det lige nu?”
  • Filip Nørholmhar citeretfor 4 år siden
    Selvom dette kapitel indeholder en hel del bogstaver, og du derfor sikkert helst vil springe det
  • Filip Nørholmhar citeretfor 4 år siden
    Selvom dette kapitel indeholder en hel del bogstaver, og du derfor sikkert helst vil springe det over, så er det altså ret vigtigt for resten af historien.
    Det var en hvid varevogn med en kæmpe antenne på taget, der vækkede Niller. Han gned øjnene, stavrede hen til vinduet og genkendte med det samme logoet på siden af varevognen. Det var 1’eren, den eneste kanal, ham og far kunne se klart på tv.
    Ud af bilens bagdør løb en lang, rød ledning hen ad fortovet til et kamera, som en lille mand med spids næse og en vest med mange lommer havde på skulderen. Foran kameraet stod en dame med stramt hår og rød læbestift. Niller genkendte også hende med det samme. Hun var reporter på 1’erens nyheder. Han havde aldrig set sådan en vogn i virkeligheden, og slet ikke på Skovlunde Bytorv, så han trak i tøjet, så hurtigt han kunne.
    ”Pas lige på, knægt, vi er faktisk fra tv!” vrissede manden med vesten og kameraet, da Niller lidt efter åbenbart kom for tæt på.
    ”Undskyld,” sagde han.
    ”Bor du her?” spurgte kameramanden.
    Niller nikkede.
    Manden vinkede til reporterdamen og pegede på Niller. ”Ham her bor her på torvet, og så er vi på om tre, to, en, action!”
    I samme sekund blev reporteren endnu mere stram at se på og stirrede ind i kameraet. ”Jeg står netop nu på præcis dét sted, hvor kometen vil slå ned om tre et halvt døgn, helt præcis på torsdag klokken 21.43. Det siger i hvert fald eksperter fra Geologisk Institut …”
    Nillers mave accelererede fra nul til hundrede, og det var ikke, fordi han manglede morgenmad.
    ” … hvis der skulle være kommet nye seere til, så kan jeg altså fortælle, at Dansk Rumagentur, i samarbejde med Geologisk Institut, for en halv time siden har offentliggjort, at der netop nu er en komet på vej mod Skovlunde
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)