Bøger
Johanne Korch

Lykkebarnet

Trods sin forlovelse med en ung pige af god familie, lod Erik Kryger det hele i stikken og giftede sig med en tjenestepige i stedet. Hans far, fabrikant Kryger, tilgav ham aldrig og da Erik dør og efterlader sin kone og datter i fattigdom, nægter han at modtage dem på Villa Elysium. Men da både enkefru Kryger og hendes datter Anna Grethe flytter ind i nabolaget, tør den gamle mand alligevel op. Anna Grete charmerer sig også straks ind hos skovridder Berg og hans lille, trinde kone – og hos det unge selskab på skovriddergården. Kun Thora Pihl synes ikke at bryde sig om hende, men hun har i hemmelighed sine egne årsager til at foragte Anna Grethe. Og da den unge direktør Poul Lund træder ind på scenen, bryder hemmelighederne i brand …
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Johanne Sofie Korch (f. 1882 – d. 1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen «Efter vinter kommer vår», og efterfølgende romaner som «Den gamle gård» (1937), “Den rige enke” (1938) og «Når isen brister” (1944) opnåede meget høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin forfatterbror Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og mere raffinerede psykologiske overvejelser overgik hun ham ofte som forfatter og i midten af 1940erne også i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.
148 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2016

Vurderinger

Hvad synes du om bogen?

Log ind eller tilmeld dig
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)