Yongey Mingyur Rinpoche,Helen Tworkov

Forelsket i verden

    Patrycjahar citeretfor 4 måneder siden
    Hvad nu, spurgte jeg mig selv, hvis vi kunne gå ind i et forhold på samme måde, som vi går ind i et tog? Vi ved, at toget vil bevæge sig og så holde stille og bevæge sig igen – igennem skiftende landskaber og vejrforhold. Hvad hvis vi gik ind i et forhold vel vidende, at betagelsen over et nyt kæresteforhold eller begejstringen over et nyt forretningsforetagende eller det første møde med en åndelig mentor ikke ville være det samme i fremtiden, som det var i begyndelsen? Hvad om vi forventede, at nye positive omstændigheder vil forandre sig, frem for at ønske, at de skal forblive, som de er? Toget gør holdt mange gange. Vi forsøger ikke at forlænge disse stop, og vi forventer ikke, at toget skal blive på det samme sted. Det passerer gennem forskellige steder, ligesom vi passerer gennem bardotilstandene. Bardotilstandene viser os, at alt altid er en overgangsfase. Og om tilblivelse gælder overgangen mellem mentale identifikationer i løbet af dette liv eller i løbet af mange liv, så forbliver udfordringen den samme: at frigøre os selv ved at give slip på vores forsøg på at fastholde de selvskabte historier
    Patrycjahar citeretfor 4 måneder siden
    kan lægge mærke til, hvad vi foretrækker og ønsker os, men at jagte det blokerer for forandringens flow. Bevidsthed indeholder forgængelighed, det gælder ikke den anden vej rundt. Men de har dette tilfælles. Vores frigørelse kommer fra erkendelse
    Patrycjahar citeretfor 4 måneder siden
    Jo mindre vi ved om den sludrende, mumlende stemme i vores hoved, der fortæller os, hvad vi skal gøre, hvad vi skal tro på, hvad vi skal købe, hvem vi skal elske, og så videre, jo mere magt giver vi den til at køre rundt med os og overbevise os om, at alt, hvad den siger, er sandt
    Jette Holkhar citeretfor 8 måneder siden
    Jeg besluttede, at den mest pålidelige øvelse til at stabilisere sindet midt i omstændigheder, der oplevedes som ubehagelige, sandsynligvis var en enkel opmærksomhedsmeditation. Ideen er at samle den afledte opmærksomhed ved at rette den blidt mod et enkelt sanseobjekt. Fordi jeg var blevet rystet af lyde, valgte jeg lyd som objekt. Denne bevidsthedspraksis bruger lyd til at støtte meditation: Objektet støtter vores erkendelse af bevidsthed, men forbliver ikke fokus for bevidstheden.
    Jeg brugte omkring et minut på at opregne alle de forskellige lyde omkring mig. Så valgte jeg den mest dominerende: den kværnende dunken af togets hjul. Jeg lod min bevidsthed hvile blidt sammen med denne lyd.
    Vær ét med lyden.
    Ingen kommentarer.
    Bliv ven med lyden.
    Lad tankerne, frygten, stressen blive bortledt ind i denne lyd.
    Brug kun denne lyd til at samle sindet.
    Hvis der kommer tanker, er det o.k. Lad dem bare passere. De er skyer, der driver forbi. Vend tilbage til objektet.
    Hvil.
    Efter omkring fem minutter trak jeg opmærksomheden væk fra objektet – den kværnende lyd – og lod min bevidsthed forblive åben for at lade sindet anerkende forskellige lyde – hjulene, hoste, samtale – men uden at fæstne sig ved nogen af dem. Vi kalder dette for åben opmærksomhed – eller shamata uden et objekt.
    Lad det være.
    Hvad der end viser sig, lad det være.
    Bliv i bevidstheden. Læg mærke til lyden, der opstår inde i erkendelsen af bevidsthed.
    Bevæg dig ikke hen mod den. Bevæg dig ikke væk fra den.
    Undgå at plukke ud og vælge.
    Forbliv bevidst.
    Hvil.
    Det varer ikke længe, før lyde, der har været forstyrrende, bliver beroligende
    Jette Holkhar citeretfor 8 måneder siden
    Alle tings iboende natur er forandring. Det er vores optagethed af et problem, der sømmer det fast. Men alligevel er det at forlade det lettere sagt end gjort. Vi er ikke fortrolige med at hvile i sindets ikkebegrebsmæssige aspekter og blive i den direkte oplevelse. Vi er så vant til at identificere os med, hvem vi er, og forene vores identitet med mennesker og steder og med objekter, såsom vores biler og huse, at oplevelsen af den naturlige bevidsthed, som er frigjort fra al denne velkendte substans, kan være skræmmende.
    Jette Holkhar citeretfor 8 måneder siden
    Nu var udfordringen at give slip på modstanden over for de forandringer, jeg havde søgt at arrangere, og at acceptere, at lydene og lugtene på dette tog kunne være lige så god en lejlighed til lykkelig væren som nogen anden omstændighed, jeg nogensinde havde mødt
    Jette Holkhar citeretfor 8 måneder siden
    Intet varer ved bortset fra forandring, og at acceptere dette har potentiale til at forvandle frygten for døden til lykkelig væren
    Jette Holkhar citeretfor 8 måneder siden
    Når vi forholder os til verden med et sind fuldt af forudfattede meninger, så rejser vi en barriere mellem os og virkeligheden som-den-er
    Jette Holkhar citeretfor 8 måneder siden
    De fem sanser videregiver altid neutral information. For øret er lyd altid bare lyd, ikke andet. Hvad vi kan lide og ikke kan lide, bliver formet af det fortolkende sind, som husker, tilføjer, ændrer og drejer. Det fortolkende sind skaber hele digterværker omkring ren lyd, rene synsindtryk. Den stemme, der sørger for denne løbende kommentar, er abesindet. Det sludrer af sted, hopper fra det ene sanseobjekt til det næste, overdrevent aktivt og ret letbevægeligt
    Jette Holkhar citeretfor 8 måneder siden
    Øvelsen havde den effekt, at den trak mine sansereceptorer tilbage til mig selv. Mine ører og øjne forblev årvågne, men ophørte med at strejfe omkring som mobilens søgefunktion.
    Jette Holkhar citeretfor 8 måneder siden
    Giv slip på det legetøj. Lad være med at klynge dig til det, havde min far sagt til mig. Når vi klynger os til ting, som ikke varer ved – hvad enten det er legetøj eller foretrukne retter eller udvalgte venner eller steder – så spilder vi vores liv
    Jette Holkhar citeretfor 8 måneder siden
    i Tibet bruges erkendelsen af forgængelighed og død som mål for, hvad der virkelig er vigtigt
    Jette Holkhar citeretfor 8 måneder siden
    Hvad formen end er, når vi falder for tilfredsstillelsen ved gudeplanets mindset, så mister vi impulsen til at søge efter mening og sidder tilbage med selvtilfreds uvidenhed
    Jette Holkhar citeretfor 8 måneder siden
    de grundlæggende påmindelser: Alle ønsker at være lykkelige; ingen ønsker at lide. Disse mennesker har oplevet glæde og sorger, ligesom jeg har. De har også mistet nogen, de elskede. De kender også til frygt og venlighed. De skal også dø, ligesom jeg skal.
    Jette Holkhar citeretfor 8 måneder siden
    Deres snavsede tøj slørede mit hjerte.
    Jette Holkhar citeretfor 8 måneder siden
    Jeg har arrangeret det her, sagde jeg til mig selv, så jeg kan rejse sammen med mennesker, som regnes for uvigtige i verden, og som ikke værdsættes af samfundet.
    Jette Holkhar citeretfor 8 måneder siden
    Anerkend bølgen, men bliv i havet. Dette vil gå over… hvis jeg lader det gøre det
    Jette Holkhar citeretfor 8 måneder siden
    Jeg burde meditere. Jeg fulgte min fars instruktioner og vendte bevidstheden mod sig selv uden at flytte blikket væk. Jeg fortsatte med at se de folk, der arbejdede
    Jette Holkhar citeretfor 8 måneder siden
    som en ego-selvmordsmission
    Jette Holkhar citeretfor 8 måneder siden
    Jeg begyndte med at scanne kroppen og bragte min opmærksomhed til fornemmelserne omkring maven, dens oppustethed og kvalmen. Det var meget ubehageligt, en smule frastødende, og i begyndelsen gjorde det fornemmelserne værre. Men da jeg langsomt begyndte at acceptere disse fornemmelser, oplevede jeg hele kroppen som et gæstehus. Jeg var værten for disse fornemmelser såvel som for følelser af modvilje og modstand. Jo mere jeg tillod disse gæster at bo i min krop, jo roligere blev jeg.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)