Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.
Sune Cortsen fortæller i nat om de gamle mennesker i Lykkesten, der både af slægtninge og plejehjemspersonale bliver set som nogle håbløst svækkede eksistenser, der aldrig vil finde livsglæden igen. Men Sune og hans kone, Bellis, nægter at lade de gamle visne bort. Trods spydige tunger arrangerer de gymnastik og dans for de gamle, selvom de unge ryster på hovedet af dem. Det er ikke nemt at være optimist i en by som Lykkesten.
«Alle stjerner vil blive tændt» er ottende fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i «Skæbnen kan være en skælm», tredje del af «Europafortællinger».
Willy-August Linnemann (1914–1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.
Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for «Døden må have en årsag».
