Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.
Museumsdirektøren går nu i gang med en fortælling fra byens lokalhistorie. Det er en historie om engang for mange år siden, hvor en sigøjnerkaravane kom til byen for at tjene penge på spådomme og måske nappe en høne her eller der. Men karavanen går bevidst uden om landevejskroen Den Bestøvlede Kat. De ved, at krofatter og kromutter ikke er til at løbe om hjørner med.
«Grødspiserne» indgår i novellesamlingen «Døden må have en årsag», som er anden del af Willy-August Linnemanns serie «Europafortællinger».
Willy-August Linnemann (1914–1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.
Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for «Døden må have en årsag».
