Bøger
Hans Henning Harmer

Rejsen til Belém

For en menneskealder siden brød Natario Espinheira med sin bror i vrede og drog ind i den brasilianske jungle for at leve et simpelt og tilbagetrukket liv, mens broren fortsatte sit overfladiske og ambitiøse liv i storbyen. Da Natario opsøges af den nevø, han aldrig har mødt, er det som at se spøgelset af den bror, han forlod — den bror, der nu ligger for døden og brændende ønsker at slutte fred med ham. Nu begynder Natarios rejse til Belém. Rejsen går ikke blot gennem junglen, men også gennem den gamle mands erindringer og følelser, der bliver vækket til live, da han ser sin nevø for første gang.
«Harmer besidder et sprogligt gehør, der rammer helt rent, hvad enten det gælder person— eller miljøtegningerne, han lader poesi, sort humor og brutal realisme gå i overrumplende forbund med hinanden.» — Katinka Bruhn, Weekendavisen

Hans Henning Harmer (f. 1943) er en dansk forfatter, oversætter, kursusleder og akupunktør. Han er født på Falster og boede i en kort årrække i Odense, inden København blev hans faste base, når han ikke rejste verden rundt. Hans Henning Harmer debuterede med romanen «Nr. 17 på dødslisten», der foregår på Sri Lanka. De mange rejser til udlandet har haft stor indflydelse på forfatterskabet, da handlingerne i bøgerne ofte foregår i vidt forskellige dele af verden. En rejse ind i Hans Henning Harmers forfatterskab er derfor en litterær rejse rundt på den blågrønne klode.
149 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2019
Udgivelsesår
2019
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)