bookmate game
Åsa Larsson

Indtil din vrede er ovre

På bunden af fjeldsøen Vittangijärvi finder to unge dykkere vraget af et fly fra Anden Verdenskrig. De holder deres fund hemmeligt, lader tiden gå, og da sommerens turister er taget hjem, og isen er tyk nok til at bære, skærer de en våge og dykker ned. Da de vil op igen, er deres sikkerhedsline kappet, vågen er blokeret, og omridset af en person kan skimtes gennem isen.

Rebecka Martinsson, der har fundet sig til rette med dagligdagen i Kiruna, involveres i sagen af Anna-Maria Mella, der har brug for hende til at tage med ud til en snak med en af områdets originaler i nærheden af Vittangijärvi.

INDTIL DIN VREDE ER OVRE er fjerde bog i serien om Rebecka Martinsson.

“Lykkelige læser, der har Rebecka Martinsson-krimierne til gode — fornem intrigekunst går hånd i hånd med poetiske naturskildringer.” — Weekendavisen
291 trykte sider
Copyrightindehaver
Modtryk
Oprindeligt udgivet
2012
Udgivelsesår
2012
Forlag
Modtryk

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Carsten Christensenhar delt en vurderingfor 4 år siden

    Åsa Larssons bøger er så god spændende læsning og denne bog/krimi er ingen undtagelse. Bestemt værd at læse.

  • Fritz Overgaard Madsenhar delt en vurderingfor 3 år siden
    👎Spring denne over

  • Daniel Sørensenhar delt en vurderingfor 5 år siden
    👍Værd at læse
    💀Uhyggelig
    🎯Læseværdig

Citater

  • Kristian Brogaardhar citeretfor 7 år siden
    Så hører hun Hjalmar begynde at synge.
    Hjalmar griber fat i Tintins halsbånd. Han holder hende i et jerngreb. Hun ryster af kulde.
    Han forsøger endnu en gang at komme op af sneen, men det er umuligt.
    Rebecka råber og spørger, om han har fat i hunden. Og han svarer, at det har han.
    Han holder hunden og tænker, at det har han. Det er det eneste, han har lige nu. At hunden i hvert fald lever. At den skal leve. Hunden klynker. Det lyder, som om den græder. Den lægger sig ned i sneen og
  • Kristian Brogaardhar citeretfor 7 år siden
    piber.
    Og så begynder Hjalmar også at græde. Han græder over Wilma. Over Rebecka. Over Tore græder han, og over Hjörleifur. Over sig selv. Over alt dette fedt, som sidder fast som i en skruestik i sneen.
    Og så begynder han at synge.
    Det starter helt af sig selv. Og i begyndelsen er stemmen ru af sorgen og utrænet, men så vokser den sig stærkere og stærkere.
    “Som en herlig guddomskilde mægtig dyb og ren og stor,” synger han, “er den kærlighed og nåde, som i Jesus Kristus bor.”
    Det er flere år siden, han sidst hørte den. Men ordene kommer uden mindste tøven.
    “Han har åbnet perleporten, så at jeg kan komme ind. Thi ved blodet har han frelst mig og bevaret mig som sin.”

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)