Sådan en bog, man lige vil genlæse, for at få et tragikomisk perspektiv på noget helt forfærdeligt. Der er et fravær af bedømmende følelser i bogen. Også sårede følelser. Og beskriver af, hvad uregelmæssig adfærd hos voksne gør ved børn. Istedet er der iagttagelser. Sådan en mærkværdig rummelighed over et andets menneskes adfærd, fordi det er sådan det er. Og en rummelighed overfor, at faren ikke er en far, men en gud. Og en gud gør ting på gudemåden. Når noget er dybt grotesk, er det nemt at holde op med at vurdere og dømme. Så er man bare i det. Og det er det bogen er god til at fortælle.
Fantastisk. Sikke en barsk og smuk bog.
Vanvittig sjov og tragisk samtidig