1950 – High Noon

Var de lusede to tusind mennesker ovre på Festplassen, mange af dem børn, ikke et tegn på hvor svagt social-demokratiet stod?

kærligheden overlever alt?«
Hun smilede syrligt. »Udholder alt, tror alt, håber alt, tåler alt

eller lydene fra vejret, når vinden stod lige på og strøg med stride børster langs husmurene, hoppede op og snappede efter tagrenderne, så teglstenene på taget kunne klapre i luftstrømningerne; eller når regnen løb barfodet over taget, tegnede lange, glatte striber i vinduesruderne og forsvandt med en barnelatter der hastigt fortog sig ned i kloakkerne for enden af de legesyge rendestene.