Bøger
Gerhard Heilmann

Onkel Vilhelms historier om dyr

«Onkel Vilhelm er rejst igen til stor sorg for hele familiens ungdom. Thi onkel Vilhelm fortæller historier som ingen anden, og forventningens fryd farver ansigterne rundt om ham, så snart han begynder. Og hvor stråler ikke alles øjne, når fortællingen nærmer sig de spændende punkter; — enhver synes ligesom at opsamle ordene direkte fra hans læber for ikke at gå tabt af et eneste.»
Gerhard Heilmann genfortæller de spændende historier, hans onkel Vilhelm fortalte for mange år siden. Vilhelm var læge, jæger og eventyrer. Han praktiserede i flere år på Java og tog senere på eventyr i Afrika, hvorfra dyrehistorierne stammer. De spændende og sjove historier handler om hans oplevelser med dyr, men giver også et billede af, hvordan en dansker oplevede Afrika i 1800-tallet.
Bogen er skrevet i 1908 med datidens sprogbrug, der til tider kan forekomme racistisk med vor tids øjne. Det reflekterer ikke forlagets holdninger.

Gerhard Heilmann (1859–1946) var en dansk kunstner, forfatter og palæontolog. Han er bedst kendt for bogen “Fuglenes afstamning” (1926), som har fået stor indflydelse på palæontologien og ornitologien. Bogen blev senere oversat til engelsk. Som kunstner er Gerhard Heilmann kendt for sit arbejde ved Royal Copenhagen og illustrationer på danske pengesedler. Den fuglelignende dinosaurart scansoriopteryx heilmanni er opkaldt efter Gerhard Heilmann.
180 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2019

Lignende bøger

Vurderinger

    👍
    👎
    💧
    🐼
    💤
    💩
    💀
    🙈
    🔮
    💡
    🎯
    💞
    🌴
    🚀
    😄

    Hvad synes du om bogen?

    Log ind eller tilmeld dig

Citater

    Lasse Pedersen Nielsenhar citeretfor 2 år siden
    laa en død Løve ihjæl!«

    Imidlertid sagtnedes Støjen igen lidt efter lidt; Dscheladaerne drog længere ned ad Bjærget, og Kappebavianerne optog atter deres tidligere Virksomhed.

    — Uagtet alt dette hidtil havde været meget underholdende, begyndte jeg dog at føle det lidt langvarigt; vi skulde afsted igen, og jeg stod netop og tænkte paa, om det ikke var bedst at skyde en af Aberne for derved at skræmme Flokken bort.

    Men saa faldt det mig pludseligt ind, hvorledes det engang ved en tidligere Lejlighed var gaaet mig. Jeg saa det hele med en pinlig Tydelighed for mig igen. —

    — Ja, jeg skal fortælle det! — Det var engang i Sydostafrika; der var ikke noget Kød til Folkene. Jeg havde opdaget en Bavian i et Træ, og da jeg vidste, at Negerne holdt meget af Abekød, skød jeg paa den. Den faldt tungt til Jorden fra en 5 — 6 Meters Højde. — Da jeg kom derhen, var den endnn ikke død, og dens Øje mødte mit med et langt og sørgmodigt Blik. Dens Bleghed i Dødskampen, de skælvende Hænder, hvormed den søgte at trække Saaret sammen, det uendelig bebrejdende Udtryk i dens Ansigt, alt var saa menneskeligt, at jeg blev dybt greben deraf. Jeg fortrød bitterligt mit Skud; — det forekom mig, at jeg havde begaaet en slet Handling. — Nej, jeg kunde ikke skyde Aber mere. —

    Det skulde heller ikke blive nødvendigt, thi just som jeg var naaet saa vidt i mine Tanker, lød der stærke Advarselsskrig fra de to sort- og hvidbrogede Krager, der kom flyvende hen over Abeflokken.

    Det frembragte øjeblikkeligt stor Uro i denne. Bavianerne løb hid og did og stirrede forfærdede til alle Sider, som om de ikke anede, hvorfra Faren truede. Der hørtes kun nogle knurrende Lyde; alle var aabenbart meget angst. De havde rimeligvis ligesom jeg forstaaet Advarselsskriget omtrent saaledes: »Pas paa, der er Rovdyr i Nærheden!«

    Abers Lugtesans er ikke særlig udviklet, de maa mest stole paa Syn og Hørelse. Her kunde de ikke vejre, hvorfra Fjenden kom, se ham kunde de heller ikke, og da alle Rovdyr bevæger sig fuldkommen lydløst, var det virkelig en højst uhyggelig Situation. — Jeg kunde saa godt forstaa, hvad der bevægede sig i dem.

    Men — i et Nu var det hele forandret. — Et smidigt Kattedyr fòr pludselig frem fra nogle Buske og blev staaende paa et fremsprin
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)