Bøger
Ada Hensel,P. Falk Rønne

Drengen fra Jerusalem og andre fortællinger

“Nu kan vi spare foderet til Leo i dag”! Den sultne løve i gruben brøler mod slaven Niger. Er det slut nu? Jerusalem er i sigte. Målet er næsten nået for Gotfred af Bouillon og hans korstogshær. Men deres tunger klistrer til ganerne, og tørsten er ved at tage livet af de 20.000 mand. Pludselig får Gotfred øje på en dreng. Kan han hjælpe? Thomas er sendt ud for hente en skat — men så møder han et farligt spøgelse…
Tag med «Drengen fra Jerusalem og andre fortællinger” en tur i et romersk løvebur, under Jerusalems brændende sol og på spøgelsesslot — og læs de små historier om, hvordan man med lidt list og snilde blive taget under magtens vinger!
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Har du nogensinde spurgt dig selv, hvor dine bedsteforældre fik deres store almene viden fra? P. Falk Rønne og Ada Hensels børnebøger er et af svarene. Fra 20’erne til 40’erne udkom over 160 små fortællinger fortalt til børn og deres voksne om Danmarkshistorien, verdenshistorien, myter og sagn. Nyd de små pakker af eksotiske eventyrverdener, Oscar Knudsens fabelagtige illustrationer, og læs dem højt som spændende godnathistorier — de kan fortælles på under et kvarter, men sender dig og dine børn verden rundt…

Bag størstedelen af serien «Fortæller fra …» stod lærer og teolog Peter Falk Rønne (1889–1953) og Ada Hensel, forfatterpseudonymet for søstrene Caja Gudrun Orsi (f.1908) og Ulrikka Eleonora Nørgaard (f.1904), som gav fortællingerne deres historiske vingesus. Danmarkshistorien, verdenshistorien, myter og sagn blev her fortalt som skæbnefortællinger på få sider og smukt illustreret af den berømte tegner Oscar Knudsen (1898–1971), der for alvor brændte igennem med de cirkusplakater, han tegnede i 1940’erne og 50’erne.
45 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2016
Udgivelsesår
2016
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)