det jeg går forbi dig ind med brænde. Gærdet ser jeg gennem ruden stadig lade året gå forbi og udenom og væk
Hanne Bødker Pranghar citeretfor 5 år siden
gen og drømmer? Du har åbnet dørens ene halvdel, stukket hodet ud og set med strenge øjne ind i mine tanker. Smiler så og siger, ovnen længes. Stryger glad min ryg, i-
Hanne Bødker Pranghar citeretfor 5 år siden
mand med rare øjne, venter på mig for at sige et par gode ord til velkomst. I dit køkken venter du, ved ovnen og komfuret, der skal spise alt mit brænde. Skal jeg vente længe, før jeg får den smule brænde,
Hanne Bødker Pranghar citeretfor 5 år siden
tier. Skoven skriger ikke, føler ikke, sover vel som markerne og haven. Huset ved min venstre albu lever og har varme vægge. I min stue sidder lyset som en
Hanne Bødker Pranghar citeretfor 5 år siden
stå og lade årets tider gå og komme, gå og komme frem igen, før tanken er tænkt færdig. Langt derude blir en lastbils lyd forlænget til en blank og blålig murren, stikker skoven som en kniv og glider grådig ind i såret,
Hanne Bødker Pranghar citeretfor 5 år siden
træer. Kun i min kålgård er der grønne øer i sneen. Kål i eftermiddagssnesol, palme- kål med skæve stammer og med krøl i kronen. Gærdet ud mod marken står og tænker over dagen. Over det at bare
Hanne Bødker Pranghar citeretfor 5 år siden
ører savens lystne hvin i træets favntag, lugter veddets tørre blod og nyser. Jorden i min have er forsvundet under sneen, sover eller lever som en død et sted langt borte. Alt er hvidt og brune
Hanne Bødker Pranghar citeretfor 5 år siden
Læres udenad og synges,
Hanne Bødker Pranghar citeretfor 5 år siden
mens man saver Står og saver brænde i min abildgård, mit brede have- bændel bagved huset. Ser min ånde ryge ud af munden,