Bøger
Maik Jensen

Landflygtig i åndernes verden

Spænding — krydret med Østens magi.

Morten ’Mort’ Frederiksen er som følge af fortidige synder blevet forvist fra hjemlandet, Danmark. I sin landflygtighed opholder han sig skiftevis i Phnom Penh, Cambodja og Pattaya, Thailand. Steder, hvor åndetroen har så stor betydning, at ånderne nærmest lever side om side med menneskene.

Efter en tid kommer Mort i pengebekneb, af nød indvilliger han i at udføre et job for en mystisk, ukendt arbejdsgiver. Kort tid herefter mister folk i hans omgangskreds på gådefuld vis livet.

Nogen ønsker tilsyneladende at tilegne sig et eller andet, Mort er i besiddelse af. Men nøjagtigt hvad det er og hvorfor, kan han ikke umiddelbart gennemskue.

Sideløbende med alt dette begynder den lokale åndetro at indvirke på Morts liv. Han bliver hjemsøgt af skabninger fra en åndeverden, han ikke selv tror på. Og om de spirituelle skabninger er godsindede eller det modsatte, står ikke helt klart.

Uddrag af bogen

Noget ligger på gulvet bag disken. Og det er mere end blot snavs og nullermændene, som ellers dominerer gulvet i det øvrige lokale. Først ser jeg benene, og da jeg kommer hele vejen rundt om hjørnet, er det hele Samhangs overdimensionerede legeme, der kommer til syne.

Barejeren ligger helt stille, og hans forvaskede poloshirt er rød af blod. Ingen tvivl om at han er død, stendød. Ikke mere hosten fra hans side. Det må være en arbejdsulykke, en af hans forretninger har udviklet sig i en uheldig retning. Så blev det alligevel ikke tobakken, der tog livet af ham, men som han altid plejede at sige, døden skal have en årsag.

Om forfatteren

Maik Jensen er født i 1962 i Frederikshavn. Han er uddannet i historie på Aarhus Universitet. I dag beskæftiger han sig primært med thailandsk og cambodjansk kulturhistorie. Maik Jensen har besøgt de fleste sydøstasiatiske lande adskillige gange. Og ofte har han opholdt sig i verdensdelen i længere tid ad gangen.
273 trykte sider
Copyrightindehaver
Forlaget Mellemgaard
Oprindeligt udgivet
2020
Udgivelsesår
2020
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)