I 1919 besluttede Jeppe Aakjær at udgive en oversigt over sin samlede trykte produktion. År for år gør han rede for alt fra avisnotitser til artikler, bøger og digte –tilsyneladende fordi han, som han skriver i det lille forord, er træt af, at man hvert øjeblik kan se «Boganmelderen ofre al Ros og Ære paa Efteraberen, Plagiatoren, der udvander andres Ideer». Mellem optegnelserne er der blevet plads til billeder af Jeppe Aakjær selv og af gården Jenle, der var centrum for hans liv og arbejde.
Jeppe Aakjær (1866–1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange — “Jens Vejmand”, “Jeg er havren” og «Ole sad på en knold og sang” er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud — en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.
