Når talent forpligter

Man kan skabe fantastiske resultater gennem den spændingsreducerende præstationsvej, men den fører sjældent til nye, banebrydende indsigter. Begge præstationsveje er vigtige på enhver arbejdsplads, men det er ofte den spændingsreducerende præstationsvej, der understøttes bedst af arbejdspladsen. Den spændingssøgende præstationsvej er en vej, der kræver tid og fleksibilitet.

vil formentlig også begå flere fejl undervejs, men som regel vil de komme ud af kreativitetslabyrinten med en mere kreativ, innovativ løsning. Men arbejdspladser er generelt ikke gode nok til at skabe de fornødne rammer for den lange vej igennem labyrinten, hvilket er en stor hæmsko for det kreative arbejde, mener Amabile.
Den første vej gennem kreativitetslabyrinten, som Amabile beskriver, minder på mange måder om den spændingsreducerende præstationsvej, mens den anden vej i høj grad minder om den spændingssøgende præstationsvej.

Indre motivation i form af en højere sag, passion, faglige udfordringer og en drivkraft til at knække særdeles vanskelige nødder fostrer derimod kreativitet. Ydre motivation skaber en tilskyndelse til at blive hurtigt færdig med opgaven uden at begå fejl, så den ydre motivation kan høstes. Derfor gør man det, man ved virker, og man vælger den korteste og mest sikre vej gennem labyrinten. Dem, der finder motivation i selve undersøgelsesprocessen, vil ofte være længere tid om at løse opgaven, fordi de hele tiden vil tage små eller store afstikkere i labyrinten:

Den amerikanske kreativitetsforsker Teresa Amabile har i mange år forsket i forskellige aspekter af kreativitet. Hun ser en klar sammenhæng mellem motivationsform og kreativitet og bruger en kreativitetslabyrint som billede på, hvordan henholdsvis ydrestyrede og indrestyrede personer bevæger sig i kreativitetslabyrinten. Ydre motivation såsom løn, målsætninger, bonusprogrammer og ydre anerkendelse fostrer ikke kreativitet og kan for nogle føles som en form for bestikkelse eller kontrol,

dem, der vokser op og bliver kreative nyskabere, har en række fællestræk. For det første er originalerne vokset op med færre konkrete regler – f.eks. regler for sengetid, fast lektietid etc. I stedet er de vokset op med moralske værdier som rammer og ikke specifikke regler, og børnene er yderligere blevet opfordret til at udvikle deres eget moralkodeks. Men frem for alt har originalerne det til fælles, at deres forældre ikke har pacet dem. De har reageret, når børnene viste en indre motivation for noget, og så har de understøttet den indre motivation og hele tiden opfordret børnene til at finde glæde i det, de be

Omvendt vil Primadonnaerne og de Introverte Præstations-trippere på grund af deres motivationsprofil ofte søge ud i zonen for spændingsflow og kaste sig ud i en afsøgende, kreativ, ud-af-boksen-tænkende undersøgelsesproces, hvor de ofte finder unikke løsninger, deres egen metode eller deres helt eget udtryk. Dem har vi også brug for. I et samfund, hvor der er brug for højtspecialiseret og kreativ arbejdskraft, er der brug for både de spændingsreducerende og de spændingssøgende arketyper.

Ekstroverte Præstations-trippere og Pragmatikere orienterer sig primært udad og adopterer og integrerer omgivelsernes mål, succeskriterier eller definitioner på, hvad ordentligt udført arbejde er, i deres egne succeskriterier. Når man er styret af et mål eller en retningslinje, bevæger man sig sjældent ud ad adskillige biveje og små stier i en kreativ, afsøgende proces, fordi det er forbundet med for stor risiko for, at man ikke når målet eller opfylder succeskriterierne. Det er denne egenskab, der gør Ekstroverte Præstations-trippere og Pragmatikere til ubestridte, driftssikre resultatskabere på hver deres måde.

I et arketypeperspektiv er det ofte Primadonnaerne og de Introverte Præstations-trippere, der gør det. De tilgår oftere deres kreative evner og dyrker dem mere, end Ekstroverte Præstations-trippere og Pragmatikere gør, og derfor ender Primadonnaerne og de Introverte Præstations-trippere ofte med at være de mest kreative, ud-af-boksen-tænkende arketyper.

advokeret for et skifte fra et præstationsparadigme til et motivationsparadigme, fordi præstationsparadigmet nok skaber talentforløsende rammer for den Ekstroverte Præstations-tripper og til dels for Pragmatikeren, men til gengæld ofte skaber demotivation, ringere præstationer og talenttab hos Primadonnaen og den Introverte Præstations-tripper.

I et præstationsmiljø vil Primadonnaen og den Introverte Præstations-tripper falde uden for kulturens normer og forventninger. De vil ofte blive betragtet som de firkantede pinde i et rundt hul. Vi vil anslå, at mindst en tredjedel af alle professionelle sportsudøvere er enten Primadonnaer eller Introverte Præstations-trippere. Det er en stor andel af et lille lands talentmasse.