NÅR ENGLE FORSTUMMER, Knud Byrjalsen
Bøger
Knud Byrjalsen

NÅR ENGLE FORSTUMMER

Læs
Når engle forstummer er en historie om, hvad der kan ligge til grund for, at mennesker kan miste deres medmenneskelighed midlertidigt eller permanent. Historien udspiller sig i en mellemstor sydspansk by, Fuengirola, men handlingen besøger også Tyskland, Rumænien og Danmark. En ellers velfungerende, ung spansk arkitektstuderende, Concha, og en mindre velfungerende ung irsk-engelsk biker, Kieran, falder uafhængigt af hinanden i unåde hos en magtfuld eksrumænsk Securitate-gangster. Den ene reagerer umiddelbart defensivt mod truslen, den anden reagerer offensivt mod gerningen med udspekuleret retaliation. Dette danner rammen om to parallelhistorier, som langsomt konvergerer gennem bogen til en kulmination, hvor deres skæbner besegles.

Uddrag af bogen
Concha nåede lige at tænke tanken til ende, da hun hørte en bil køre op på siden af sig og bremse. To mænd, hun ikke havde set før, for ud af bilen og greb hende, uden hun overhovedet nåede at reagere eller skrige. Hun blev hevet ind bag i en varevogn, som satte afsted. Det hele tog mindre end ti sekunder. Hun blev sat i et hjørne af varevognen, der lugtede af en blanding af olie, sved, alkohol og bilsæder, der havde haft den tvivlsomme fornøjelse at skulle absorbere mænds rygsved alt for mange gange. Der var to mænd i bilen. En bag rattet og en, der lige nu sad og kiggede op og ned ad hende. Hendes hjerne modtog en strøm af billeder af hende selv i forskellige stillinger med tøjet revet af og benene hevet brutalt ud til siderne og et uvasket liderligt svin, der famlede med lynlåsen i bukserne for at komme ind i hende. Hun hørte sig selv skrige, men fik lynhurtigt en beskidt næve over munden. Hun gjorde tegn til ham om, at hun ville holde den lukket, bare han ville fjerne den ildelugtende hånd.
”Du skylder os mange penge, Concha,” sagde han pludseligt, uden indledning.

Om forfatteren
Knud Byrjalsen er født i Brønderslev i 1957. Han har boet i USA og England, men har siden 1992 været bosat i Sydspanien. Når engle forstummer er hans debutroman.
520 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2017

Vurderinger

👍
👎
💧
🐼
💤
💩
💀
🙈
🔮
💡
🎯
💞
🌴
🚀
😄

Hvad synes du om bogen?

Log ind eller tilmeld dig

På boghylderne

Bøger fra Mellemgaard, Forlaget mellemgaard
Forlaget mellemgaard
Bøger fra Mellemgaard
  • 1.5K
  • 31
Min, Carl Hartmann
Carl Hartmann
Min
  • 2
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)