Milevidt fra Indkantsdanmark ligger der en blonde af bølgebrus om landet. Der er højt til himlen og langt til horisonten, og der er hjerterum og plads. Det kan der komme digte ud af.
Digte fra en blondekant handler om naturen og menneskene derude. Der er poetiske stemningsbilleder, underfundige originaler, fandenivoldsk ærlighed og en ukuelig optimisme, for selvom alting lukker, og arbejdspladser forsvinder, så kan man ikke kvæle de små samfund. Vi er til Late night i Røde Kors-butikken, møder en flyvsk skomager fra Rødby, overrasker en dækningsløs penselsvinger på afveje og er til narkoopgør med en hætteklædt måge i Ålbæk Havn.
Digtene er hverken højtravende eller mystiske. På versefødder går de lige i folk med træsko på. Flere af dem har allerede været udsat for iderige komponisters hang til musikalske unoder. Forståeligt nok, for teksterne er som skabt til viser.
Uddrag af bogen
Når solen stod lavt i de to horisonter
Var havet et spejl af det pureste guld
Den bølgende silke fik kridhvide blonder
Når storm i november rev alting omkuld
Mindst tusinde måner var skiftet deroppe
Orkaner og stille og skumklædte toppe
Den kendte det hele og skyernes dans
Men hvorfra fik stenen sin glans
Om forfatteren
Karen Zubari, f. 1953, stammer fra Bagsværd. Tresproglig korrespondent. Flyttede i 2007 til Lolland. Forfatter til viser og danske sange, som er sat i musik og udgivet i sangbøger og på cd med forskellige kunstnere. Aktiv i Visens Venner i Nykøbing F. Medlem af Ældrerådet i Lolland Kommune.
