Den dansende dæmon – beretning fra en ædru alkoholiker

lillebror, som undertiden også blev grebet af et emne og talte om det offentligt med høj og småpinlig stemmeføring. Dvs. han var aldrig pinlig. Det var tanken om, at de andre fandt ham pinlig, som jeg fandt pinlig. Dybest set var det således mig, der var pinlig. Det tog mig år at indse det.

Det er så enkelt, at en lille en altid bliver til en stor en for mig. Og en stor en har det med at ødelægge mit liv

Det er også derfor, man konsekvent siger, at det er den første drink, der er den farligste, og derfor er alt det sludder om at tælle drinks og diskussionen om, hvor meget mænd henholdsvis kvinder må drikke om ugen, noget, man i alkoholikerkredse trækker på skulderen ad. Vi betragter det som useriøst og i den sidste ende som et forsvar for at drikke videre, fordi det er det, dette samfund inderst inde ønsker.

Hvorfor er rammen tom? spørger en deltager. Svaret lyder: Der skal det billede sættes ind af den alkoholiker, som har lært at drikke socialt. Underforstået: Det kan vi vente længe på.

Hvornår i livet slår sygdommen for alvor til, og hvorfor kan man ikke vende tilbage til den beherskelse af stoffet, som man var i besiddelse af, inden lasten blev til et livstruende misbrug? Hvorfor er der ingen vej tilbage?

Man banker ikke konen og børnene, fordi man spiser for meget chokolade, men fordi man drikker sprut, og det ændrer folks adfærd.

Havde du haft kræft, kunne jeg måske have elsket dig, til du døde. Men det, der raser i dig, har gjort dig til en anden mand. Jeg kan ikke se antydning af den glade stærke mand, jeg giftede mig med. Min kærlighed var til et menneske, som jeg ikke kan få øje på mere. Hvor er du, Karl Otto?

Alkoholikeren spinder sine ofre, sin familie ind i sit net, og der kan de hænge i uendelig lang tid under hans kontrol og må finde sig i hans manipulation. Når han så endelig er væk i længere tid, kan det føles som så stor en lettelse, at de ikke for nogen pris vil have ham tilbage.

anden er, at samværet både er asocialt og uforpligtende. Ingen familie er lettere at leve med end den, man finder på sit stamværtshus. De er der bare, og de kræver så lidt. Skulle man undtagelsesvis være i humør til at sidde i et dunkelt hjørne og nyde sin ophøjede ensomhed, får man lov til det. Det kan normalt ikke lade sig gøre andre steder i samfundet, fordi dér stilles krav om, at man skal sige noget, forholde sig til noget, tage stilling. Det er man fri for på bodegaen.

Stol aldrig på en mand, der drikker.

De er alkoholismens klovner i vores samfund.

Det man sagde til os, var det modsatte: I drikker og derfor får i et dårligt liv, altså ikke: I har et dårligt liv, derfor drikker I.

Det der tæller, er at erkende, at man ikke kan tåle at drikke, og – fra det øjeblik den erkendelse har fæstnet sig – arbejde videre med den viden.

Gud giv mig sindsro
til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting, jeg kan,
og visdom til at se forskellen

Jeg lagde jo ikke skjul på, at jeg en gang imellem gik i byen og blæste hjernen ud. I min blanding af overmod og selvforagt fandt jeg også, at det var rimeligt ud fra den (tåbelige) betragtning, at alkoholen var en slags livsledsagerske for mig, som den er det for så mange andre. En noget ustadig elskerinde, men dog en elskerinde. Jeg gjorde jo ikke noget for at skjule mine ture og havde en højt udviklet evne til at fortrænge skammen. Drikkekulturen var en del af min kultur, mente jeg ud fra mit romantiske syn på sprut og kvinder. Man var da i sin gode ret til indimellem at skeje ud, og det skulle intet menneske i denne verden blande sig i. Det var en måde at slappe af på, at råbe “helle” eller at træde uden for nummer i en kortere periode. Undskyldningerne var i orden, og jeg mente, at jeg til hver en tid kunne stille mig op og forsvare dem.

Når nu alle andre kan, hvorfor kan vi så ikke få lov til at vende tilbage til folden med de glade mennesker, som har et harmonisk forhold til Bacchus og alt det gudeskønne, rusen er blevet så berømmet for? Nej, vi er sparket ud i mørket, og opgaven består i at finde lyset uden vores foretrukne stof, alkohol. Se, den er svær, for vi er jo slappe i koderne.

Alkoholikeren har det som allergikeren. Han slår ud hver gang. Jeg kunne ikke styre den helt banale ting at drikke. Alle andre kunne, forekom det mig. De kom og gik på værtshuset. Talte lidt med vennerne, kunne sidde længe over en øl. Det havde jeg også kunnet i begyndelsen, men efterhånden drak jeg dobbelt så hurtigt som de andre.

Hos ham er bremsefunktionen ude af drift, og det er derfor, man siger til ham, at det er den første drink, der er den farligste. Ingen ved nøjagtig, hvor selvkontrollen hos en alkoholiker slipper. Er det ved den tredje, den femte eller tolvte drink? Jeg har forsøgt masser af gange at tælle genstande og med mig selv vedtage, at kvoten i aften er fire drinks. Så gik jeg ned på 90’eren. Drak to glas fadøl. Fortsatte ned til vennerne på Sans Souci. Fik to mere. Det gik så godt, at der var god grund til en visit på Diplomaten, hvor der også altid sidder et par mennesker, som jeg absolut må tale med.

Det man glemte at sige til mig dengang, var, at „der er noget farligt indeni.” For nogle mennesker, og de mennesker, det er farligt for, er dem, der dårligst kan se faren, før det er alt for sent.