MIN TID MED JUDY, Niels Martinov
Bøger
Niels Martinov

MIN TID MED JUDY

Læs
132 trykte sider
Denne novellesamling er ikke for sarte sjæle.
De personer, som vi møder i Niels Martinovs hverdagshistorier, er nemlig tit så forsvarsløse og utilpassede i deres tilværelse, at de enten bliver ofre for andres ondskab eller selv optræder i rollen som den onde. Andre af de optrædende griber i deres længsel efter at knytte sig til andre mennesker til initiativer, der ender med at få fatale følger.
I samlingen optræder eksempler på vold, kannibalisme og både ønsket og uønsket seksuel nærkontakt, og novellerne tilbyder et kik ind i et menneskeligt mørke, som det kan være svært at ryste af sig igen.
Hermed er læseren advaret!
På Forlaget mellemgaard har Niels Martinov fået udgivet tre romaner i sin serie om kommissær Stein plus en samling af kriminoveller.
Om Ud hvor du ikke kan bunde skrev Lokalavisen Frederiksberg: ”Martinov er veteran, og han ryster ikke på hænderne … Romanen er intens, medrivende og underholdende.”
Om Du er en ond mand hed det i Weekendavisen: ”En underholdende kriminalroman … Niels Martinov rammer i sin krimi den danske hverdag i 2014 på kornet.”

Uddrag af bogen
”Hvis jeg ikke tager meget fejl, så mødte jeg Judy i den periode, hvor jeg var fast gæst på ’Charlies Bar’.
Jeg var flyttet ind fra omegnen, havde efterladt hende, jeg boede sammen med, og en datter i et gult parcelhus derude, hvor stjernehimlen er synlig på en skyfri nat. Men det var for så vidt i orden. Der er ingen grund til at tale mere om det. Jeg havde jo ikke for alvor strittet imod, da det var den vej, det begyndte at gå.
Men ud på aftenen, når der kom liv i den ejendom, jeg var flyttet ind i, og lydene omkring mig steg og steg i styrke, så måtte jeg ud. Ud i gaderne, op og ned, bilernes lygter fejede hen over mit vagtsomme ansigt, mørke skikkelser kantede sig forbi mig. Jeg plejede at ende hos Charlie.”

Om forfatteren
Niels Martinov har siden sin debut i 1984 fået udgivet en snes bøger. Det drejer sig dels om biografier om f.eks. Henrik Stangerup, Ole Ernst og C.V. Jørgensen og dels om spændingsromaner.
Vurdering
Føj til hylde
Læs
0Læsere
1Boghylde
0Vurderinger
0Citater

Én betaling. Stakkevis af bøger

Du køber ikke bare en bog. Du køber et helt bibliotek… til samme pris!

Du har altid noget at læse i

Venner, redaktører og eksperter kan hjælpe dig med at finde nye og interessante bøger.

Læs – når som helst, hvor som helst

Din telefon er altid med dig, så det er dine bøger også – selv når du er offline.

Bookmate, en app, du har lyst at læse i

Vurderinger

👍
👎
💧
🐼
💤
💩
💀
🙈
🔮
💡
🎯
💞
🌴
🚀
😄

Hvad synes du om bogen?

Log ind eller tilmeld dig
Bøger fra Mellemgaard, Forlaget mellemgaard
Forlaget mellemgaard
Bøger fra Mellemgaard
  • 1.4K
  • 29
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)