bookmate game
Bøger
Jan Kjærstad

Slægters gang

  • Jesper Holm Bjernemosehar citeretfor 3 år siden
    metagenetikken, for eksempel ‘den diagonale virkning’ og ‘den narrative ballast’. Fiktionaliseret historie er også i højere grad end den ældre genre indstillet på meddigtning, reelt tankearbejde, der udføres af læseren, eller sagt på en anden måde: at refleksion får lige så meget plads som følelser. Målet er at skabe større sammenhængende buer af noget, der indtil nu har foreligget i fragmenter – både fragmenter, der i tid ligger langt fra hinanden, og fragmenter, der forekommer at have meget lidt med hinanden at gøre. Grunden til, at Fakultetet har valgt at bruge så mange ressourcer på, i modificeret form, at genoplive den gamle tradition, er, at man efter Punkt Y og med repræsentanter for Long-dynastiet som drivkraft genopdagede fortællingens uvurderlige funktion i menneskers liv, fortællingens qì. Fiktionaliseret historie bygger på en overbevisning om, at fortællinger, når de er bedst, rummer noget umisteligt: en kraft til at kunne forklare det, der ellers ikke kan forstås. Set på den måde har beretningen om Bohre-slægten også med den uddannelsestanke at gøre, der altid har været en bærende kraft i kinesisk kultur.
    N20-arkiverne indeholder en række mere eller mindre pålidelige kilder. Flere af disse er anvendt i Ōuzhōu-gruppens tidlige version af Bohre-slægtens historie, der har været en værdifuld inspiration. Derudover har vi kunnet bygge på et nyt fund, den korte, men væsentlige ‘Vesle Grønns krønike’. Som normalt ved anvendelsen af ‘den organiske metode’ lod vi Fakultetet vurdere, om vores første del kunne bruges som kerne i den videre fortælling, der går både fremad og bagud i tid, og efter godkendelsen gik næste del igennem den samme proces.
    Vores hovedopgave har været todelt: For det første ønsker vi at korrigere Ōuzhōu-gruppens version. I vore øjne er personerne i Bohre-slægten langt mere interessante end tidligere antaget. For det andet vil vi i disse individer efterspore nogle af de gunstige træk, tilbøjeligheder og egenskaber, vi genfinder i mange repræsentanter for Long-dynastiet – kvaliteter, der ikke er blevet overleveret fra Bohre-slægten via gener, men gennem fortællinger. Der er tale om ‘emblematiske historier’, som er blevet fortalt så mange gange indadtil i dynastiets første, kritiske fase, at de på den måde har præget efterkommerne – jævnfør begrebet ‘narrativ ballast
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)