Citater fra »Døgnkioskmennesket« af Sayaka Murata

. I går holdt vi åbent for nittende gang på en første maj, og der var gået i alt 157.000 timer. Jeg er seksogtredive år gammel nu, men som døgnkioskmedarbejder fylder jeg atten år ligesom butikken. A
Når jeg tænker på, hvordan min krop nærmest udelukkende består af mad fra døgnkiosken, føler jeg, at jeg er en lige så fast del af inventaret i butikken som hylderne med papirvarer og kaffemaskinen.
eg absorberer verden omkring mig. Det vand, min krop bestod af, sidst vi mødtes, var næsten alt sammen blevet udskiftet, og på samme måde var det, der formede mig, også blevet skiftet ud. Sidst hun så mig, var det næsten kun ubekymrede universitets
Normale mennesker elsker at dømme dem, som ikke er normale. Og hvis du smider mig ud nu, vil de også dømme dig, så du hænger på kæledyret.” Shiraha
Manden er landsbyens slave. Samfundet befaler en at arbejde hele livet. Selv mine testikler tilhører landsbyen. Bare fordi man aldrig har haft sex, anklager de en for at spilde sin sæd.”
en, Shiraha, er det ikke det, du altid har gjort? Og når det så kommer til stykket, bliver det for svært, ikke? Det er jo sådan, det er. Kun den, der hele livet har kæmpet mod hele verden for at få lov til at være fri, forstår fuldt ud, hvad det vil sige at have det svært.”
stenalderen, kan du ikke, Shiraha?”
“Nej, jeg kan ej. Jeg hader det. Men så snart vi kradser lidt i det moderne samfunds overflade, ligger stenalderen lige nedenunder. Kvinderne flokkes om de stærke mænd, der kan nedlægge et stort bytte, og disse mænd bliver gift med landsbyens smukkeste kvinder. Og mænd, der ikke går på jagt, eller som er for svagelige til at kunne nedlægge et bytte, bliver set ned på og betragtet som uduelige. Og det mønster har stort set ikke ændret sig.”
“Nej?” fik jeg endelig sagt. Jeg kunne ikke sige, at han tog fuldkommen fejl. Det var det samme i døgnkiosken, hvor sceneriet var uforanderligt, selvom medarbejderne hele tiden blev skiftet ud.
Den kvindelige stamkundes
opfattelse var lige på grænsen til selv at begå et seksuelt overgreb, kunne bruge ordet voldtægt om det, han blev udsat for, helt uden tanke for de kvindelige medarbejdere og kunder, han selv havde generet, vidnede om en overudviklet offermentalitet kombineret med en totalt manglende evne til at forestille sig, at han selv kunne være krænker, tænkte jeg, mens jeg sad og
udstøder lige så stille ethvert fremmedlegeme. Mennesker, der ikke er perfekte, bliver smidt ud. Det var derfor, jeg var nødt til at blive kureret. Hvis ikke jeg blev det, ville de normale mennesker sørge for at få mig udstødt
et var ikke til at holde ud. Alle ville bare bekræftes i deres egne forestillinger.
Det er en verden, jeg kan regne med, en verden, hvis tandhjul bliver ved med at dreje. Jeg har tillid til verden i den lysende
Og jeg håber inderligt, at folk opfatter mig som et almindeligt menneske med en håndtaske, der passer til min alder, som er i stand til at føre en normal samtale uden at være stiv og uforskammet.
N
Nhar citeretsidste måned
Dørklokkeklang, når kunder kommer ind i butikken, stemmer fra unge idoler, der reklamerer for nye produkter over højtalerne, ekspedienter, der byder velkommen med højlydte “irasshaimase”, og bip fra stregkoder, der bliver scannet. Der er bump fra varer, der bliver lagt i kurve, raslende brødposer og klaprende hæle på vej rundt i butikken; og alle disse lyde smelter sammen til én stor døgnkiosklyd, der uophørligt kærtegner mine trommehinder.

Jeg hører den diskrete raslen fra en plastflaske, der ruller frem, fordi flasken foran er fjernet, og løfter automatisk hovedet. Jeg ved, at de fleste kunder tager kolde drikkevarer til sidst, og vil normalt skynde mig hen til kassen. Men kvinden, der går videre med flasken, standser og tøver foran desserterne, og mit blik vender tilbage til det, jeg er i gang med.

Mens min krop registrerer alle de informationer, butikkens lyde formidler, sætter jeg nyleverede onigiri, risboller svøbt i noritang, på plads i kølemontren.
For mennesket i mig er det måske en fordel at have dig boende, så min familie og mine venner føler sig trygge og accepterer mig. Men dyret i mig, døgnkioskmedarbejderen, har ikke brug for dig.”
ønskede mig held og lykke, og jeg kunne mærke
sagde.
“Jeg tog for resten et par buddingedesserter, der har overskredet udløbsdatoen, med hjem

“Det er der altså ingen henne i butikken
kyllingespyd, der var sat ned fra 130 yen til 110 yen. Hvad var

kyllingespyd, der var sat ned fra 130 yen til 110 yen. Hvad var

morede sig over et eller andet
en selvfølge.
“Nej, det er jeg ikke,” svarede jeg
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)