“Ret og uret” rummer en fremstilling af moralfilosofiske temaer. Severin Christensen beskæftigede sig hele sit voksne liv med spørgsmål om moral, skyld og retsstaten. I denne bog beskiver han moralen som en naturlov og argumenterer for, at moral ikke bør behandles ud fra et religiøst eller emotionelt perspektiv. Man må med andre ord skelne mellem moralfilosofi og moralprædiken. Gennem dette argument beskriver analyserer Christensen en række forskellige spørgsmål, herunder retskaffenhed, ansvar for retskrænkelse, naturlig ret og juridisk ret samt forholdet mellem stat og individ.
Severin Christensen (1867–1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre “retsstaten” som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne “Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik” (1911), “Retsmoral i Privatliv og Statsstyre” (1916) og “Fra Magtstat til Retsstat” (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.
