Bøger
Birgitte Possing

Ind i biografien

En biografi er en fortælling om og en fortolkning af et liv, mener Birgitte Possing. Biografierne er populære, tiltrækker læserne, og mange sluger dem råt. Alligevel er biografigenren ringeagtet, fordi dens metoder er så uigennemskuelige. Ind i biografien baner en vej gennem vildnisset af godt og skidt og giver læsere, kritikere og forfattere nye redskaber til at forstå, hvor meget der er på spil i biografien. Den er en etisk udfordrende og farlig genre, fordi den kan ære og agte, men også fordreje eller ødelægge et menneskes ry.

Biografien er som fortælling, kritik og etisk vidnesbyrd en vigtig del af vores kulturarv. Fra antikken til i dag har den været en del af både historieskrivningen og den litterære portrætkunst. Den ældgamle genre er traditionelt om og af mænd, men har i løbet af den seneste generation også åbnet sig for kvinder.

Birgitte Possing præsenterer her en måde at få hold på det store og uoverskuelige felt. Hun viser, hvordan biografier om statsmænd og politikere, intellektuelle, kulturpersonligheder og oprørere afspejler forskellige kulturhistoriske virkelighedsopfattelser. Hun inddeler biografien i otte arketyper og indkredser hovedstrømningerne i biografiens fortælletraditioner. Gennem analyser af vellykkede såvel som mindre vellykkede biografier viser hun, hvordan vi kan læse biografierne og opsnuse de fælder, der ligger i genren.
300 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2015
Udgivelsesår
2015
Forlag
Gyldendal
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)