En gæst

Men saa den gamle Mand — ham der laa under Træet —? — det var jo ham der tryllede Knøsen i Flasken —

Men den gamle Mand var selv blevet mishandlet af et ondt Væsen. Han var li’som Aanden og Ørentvisten kun et Medium der lod det onde gaa videre.

Men saa det onde Væsen da?

Ja her standsede jo Historien. Men det skulde være sært om Historien i Vírkeligheden er standset her! Om ikke det fjærne taagede Væsen sélv er blevet mishandlet af en Forgænger, og denne Forgænger igen af en ánden Forgænger! Med andre Ord: om der ikkef er li’saa mange Optrædende i Historien som naar man beskuer sig selv mellem to Spejle. Enhver Begivenhed har jo sin Aarsag, og denne Aarsag en ánden Aarsag ... der igen har en Aarsag ... og saadan videre i det uendelige —

Jó. Der er den. Ørentvisten ligger under Divanen. Liggier under Divanen som den har ligget der saa mange Gange før. Det vil med andre Ord sige at den har været der hele Tiden —

Været der hele Tide méns han — !!!

Men den gamle Mand var selv blevet mishandlet af et ondt Væsen. Han var li’som Aanden og Ørentvisten kun et Medium der lod det onde gaa videre

Ansigtet er ganske kønt. Strengt ... lidt fanatisk ... og vel heller ikke et Ansigt af stor eller selvstændig Intelligens. Men det er retskaffent, renligt ... og slet ikke usympatisk

»Hurrah!« skraaler Niels. Det er Tanken om og faa sit Værelse igen der begejstrer ham saa voldsomt.

Niels’ Begejstring for Seværdigheden er efterhaanden skrumpet ind. Ja egenlig er han i Dag mere træt af den end stolt.

Frú Jensen er gjort af et helt andet Stof — men ogsaa dét er ét af de ædle Metaller. Hun er rank, stolt og stærk; stiller store Krav til andre, men større til sig selv.

»Næh Bodil — den Ør’ntvist det er en stor zoologisk Sjældenhed — alene af den Grund har vi ingen Ret til og dræbe den.«

hvodden skal jeg sige det — jeg har en Fornemmelse af at der er Ulykke ved den ... at det vil gaa os gált forstaar du, saa længe vi har den indenfor vores fire Vægge!«

Som Regel huskede jeg ikke at jeg havde været et Menneske. Jeg havde tabt Hukommelsen da jeg blev en Ør’ntvist.