Bøger
Morten Korch

På Baunehøj

I en lille bondeby gør man sig klar til midsommerfesten på Baunehøj. Kongens bygmester, der har fået til opgave at bygge en skole i byen, har meldt sin ankomst, og med sig har han sine to smukke døtre, Eleonora Kirstine og Lisbeth. Men ikke alle smiler til festen. Spillemanden Knud Brunse har sat sig op mod herremanden på Baunehøj, og hans elskede, møllerens datter Else, er anklaget for at have hjulpet sin far med at brænde møllegården af. Herremanden har set sig lun på møllerens grund og den kønne Else og har i det skjulte arbejdet for at skaffe ham af vejen. Men bygmesteren, som i virkeligheden er en forklædt kong Christian, fatter medlidenhed med de to unge, og midsommerfesten får alligevel en lykkelig slutning.
«På Baunehøj» er et klassisk synge— og skuespil i fire akter og danner forlæg for Morten Korchs senere roman «De Ellekær bønder».
Morten Korch (f. 1876 — d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker — Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.
45 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2017
Udgivelsesår
2017
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)