Vi forældreløse

Den var meget tung at komme igennem, men alligevel hold mig i gang fordi det var spændende at finde ud af, hvad det endte med. Men jeg vil ikke læse den igen...

Har hvirvlet mig ind ind i en af Kazuo Ishiguros tre romaner skrevet om tiden i skyggen af fascismens opblomstring i 1930ernes Shanghai. En detektivhistorie drevet af forfatterskabets vidtstrakte fascination af vekselvirkningen mellem virkelighed/erindring/relation. En ung detektivs rejse tilbage til barndommens Shanghai i jagten på sine forsvundne forældre.

Her finder han den detektiv, som ledte efterforskningen efter hans forældres forsvinden.

“Jeg trådte ind i et lille rum. Der var intet vindue, men skillevæggene gik ikke helt op til loftet – de sidste tredive-fyrre centimeter var der trådnet – så lys og luft kunne cirkulere. Alligevel var aflukket beklumret og mørkt, og selv om eftermiddagssolen strålede udenfor, resulterede det kun i at trådnettet kastede mærkelige mønstre på gulvet. Skikkelsen som lå på sengen, sov tilsyneladende; men bevægede så benene da jeg stillede mig i mellemrummet mellem sengen og væggen. Den enøjede mand mumlede et eller andet og forsvandt og lukkede døren efter sig”•

Det er en fantastisk roman. Anbefaler.

Fantastisk