«I Rom havde man ikke, som i Athen, en almindelig lovbestemmelse om religionsforbrydelse; man havde kun specialbestemmelser, og de var endda få og utilstrækkelige. Det manglende suppleredes imidlertid af den kraftige politimyndighed hvormed den romerske øvrighed var udstyret. Man skred i Rom ofte med fast hånd ind mod bevægelser der truede den romerske statskultus, men man gjorde det efter administrationens skøn og ikke efter fast formulerede regler; praksis var derfor noget skiftende, og en vis vilkårlighed uundgåelig.»
Ateisme har til enhver tid fulgtes side om side med religion. Også i det gamle Grækenland og Rom fandtes der ateister, ligesom magthaverne på samme måde som senere samfund med andre religioner slog hårdt ned på anderledes tænkende mennesker, der ikke troede på det, de fik besked på. Anders Bjørn Drachmann fortæller om ateismen og ateisternes vilkår i antikkens verden og giver et spændende indblik i en side af oldtiden, som ikke så ofte bliver belyst. Bogen udkom oprindeligt i 1919.
Anders Bjørn Drachmann (1860–1935) var en dansk forfatter og klassisk filolog. Han var professor ved Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes Selskab. I løbet af sin karriere udgav Anders Bjørn Drachmann en lang række bøger blandt andet om Romerriget, kristendommens oprindelse samt klassisk poesi og religion.
