I denne novelle tager Ingeborg Buhl fat på den angst, som mange ældre oplever, efterhånden som alderen bliver højere og ensomheden mere truende — men hvorfor skal man ikke more sig, blot fordi man er oppe i årene? Som et modspil til denne forestilling arrangeres der et karneval på et ellers upersonligt og koldt alderdomshjem i det øjeblik, forstanderinden forlader hjemmet.
Ingeborg Buhl (1890–1982) var en dansk forfatter med tysk-danske rødder. Hun nød blandt andet at rejse omkring i både Europa og Mellemøsten. Rejserne måtte indstilles på grund af 1. verdenskrig, men efter krigens afslutning begyndte Ingeborg Buhl at planlægge en større dannelsesrejse, og det skulle ikke blive den sidste rejse for den eventyrlystne kvinde med trang til dramatik og uforudsigelighed. Som 45-årig flyttede hun ind på Roskilde adelige Jomfrukloster, og disse år viste sig at blive givende for Buhl, der nu for alvor fik gang i sin forfatterkarriere. Hun havde haft sin litterære debut i 1929 med en novelle i “Tilskueren” og i 1938 fik hun udgivet sin første roman, “Sidsel Orne”. Udover at skrive sine egne værker var Ingeborg Buhl også en meget dygtig oversætter, der oversatte 25 mesterværker i serien “Hasselbachs Kulturbibliotek”. I løbet af sin lange karriere udgav Buhl både romaner, noveller, digtsamlinger, ordbøger, essaysamlinger og aviskronikker. Multikunstneren Ingeborg Buhl var ligeledes kendt for sin billedkunst og sine musikalske evner, som hun benyttede til at komponere.
