Citater fra »Intelligente celler« af Bruce Lipton

Pia Guldager Olsen
Pia Guldager Olsenhar citeretfor 3 måneder siden
Epigenetik er videnskaben om, hvordan signaler fra omgivelserne udvælger, modificerer og regulerer geners aktivitet.
Pia Guldager Olsen
Pia Guldager Olsenhar citeretfor 3 måneder siden
Hvordan vores liv former sig, afgøres helt enkelt af, hvordan vi opfatter det.
Pia Guldager Olsen
Pia Guldager Olsenhar citeretfor 3 måneder siden
medskaber“ af min skæbne.
Henrik Hornbæk
Henrik Hornbækhar citeretfor 10 måneder siden
BodyTalk er en overraskende enkel og effektiv form for terapi, som tilllader kroppens energisystemer at blive resynkroniseret, så de kan fungere i overensstemmelse med naturens hensigt.
Henrik Hornbæk
Henrik Hornbækhar citeretfor 10 måneder siden
Min udfordring til dig er denne: Giv slip på ubegrundet frygt og undgå omhyggeligt at indpræge unødvendig frygt og begrænsende overbevisninger i dine børns underbevidsthed. Undgå først og fremmest at acceptere det fatalistiske budskab i den genetiske determinisme. Du kan hjælpe dine børn med at indfri deres potentiale, og du kan ændre dit personlige liv. Du „hænger ikke på“ dine gener.
Læg mærke til, hvad cellerne lærer os om vækst og beskyttelse, og skift over til vækst i dit liv så tit, det kan lade sig gøre. Og husk, at for mennesker er det, der bedst fremmer vækst, ikke det mest anerkendte universitet, det største legetøj eller det bedst lønnede job. Længe inden cellebiologien og undersøgelser af børn på hjem for forældreløse forstod bevidste forældre og seere som Rumi, at kærlighed for både børn og voksne er det, der fremmer væksten mest.
Et liv uden kærlighed er uden betydning
Kærlighed er livets vand
Drik det af hele dit hjerte og hele din sjæl
Henrik Hornbæk
Henrik Hornbækhar citeretfor 10 måneder siden
Man har personlig ansvaret for alt i sit liv, når man først er blevet bevidst om, at man personlig har ansvaret for alt i sit liv. Man kan ikke gøre sig „skyldig“ i at være en dårlig forælder, medmindre man på forhånd kender til ovennævnte viden og ser bort fra den. Når man først er blevet opmærksom på denne viden, kan man begynde at bruge den til at omprogrammere sin adfærd.
Henrik Hornbæk
Henrik Hornbækhar citeretfor 10 måneder siden
Vi har alle lært at tro, at kunstneriske, sportslige og intellektuelle færdigheder er træk, som simpelthen videregives gennem gener. Men uanset hvor „gode“ ens gener måtte være, så bliver realiseringen af genernes potentiale saboteret, hvis et individs oplevelser under opvæksten er præget af overgreb, forsømmelse eller misforståelser.
Henrik Hornbæk
Henrik Hornbækhar citeretfor 10 måneder siden
kraftigt ind på, hvordan blodtilførslen fordeles i hendes foster og ændrer den måde, fosterets fysiologiske udvikling foregår på [Lesage, et al, 2004; Christensen 2000; Arnsten 1998; Leutwyler 1998; Sapolsky 1997; Sandman, et al, 1994].
Henrik Hornbæk
Henrik Hornbækhar citeretfor 10 måneder siden
Men barnet modtager under sin udvikling meget mere fra moren end næringsstoffer. Sammen med næringsstofferne optager fosteret ekstra glukose, hvis moren er diabetiker, og ekstra kortisol og andre kamp-flugt-hormoner, hvis moren har kronisk stress. Der findes forskning nu, som giver indsigt i, hvordan systemet virker. Hvis en mor er under stress, aktiverer hun sin HPA-akse, som sørger for, at hun får kamp-eller-flugt-reaktioner i et truende miljø.
Stresshormoner forbereder kroppen på at mobilisere en beskyttelsesreaktion. Når disse signaler fra moren kommer ind i fosterets blodbane, påvirker de fosterets relevante væv og organer på samme måde som hos moren. I stressende omgivelser strømmer fosterets blod primært til muskler og baghjerne og sørger for de næringsstoffer, der er behov for til arme og ben og til den del af hjernen, som udløser refleksbetinget adfærd i livsfarlige situationer. Som støtte for funktionerne i de beskyttelsesrelaterede systemer sendes blodstrømmen væk fra de indre organer, og forhjernens funktion undertrykkes af stresshormoner. Udviklingen af fosterets væv og organer er proportional både med den mængde blod, disse får tilført, og den funktion, de sørger for. Når hormonerne hos en mor, der oplever stress, passerer gennem moderkagen, virker de
Henrik Hornbæk
Henrik Hornbækhar citeretfor 10 måneder siden
Et efter min mening stærkt billede på, hvorfor vi ikke skal udfordre underbevidstheden, kommer fra filmen „Shine“. I filmen, der bygger på en sand historie, trodser den australske koncertpianist David Helfgott sin far ved at tage til London for at studere musik. Helfgotts far, der er overlevende efter holocaust, programmerede sin søns underbevidsthed med troen på, at verden var et utrygt sted, og at det kunne være livsfarligt, hvis han prøvede at „stå på egne ben“. Hans far insisterede på, at han kun ville være i sikkerhed, hvis han holdt sig tæt på familien. Trods farens uophørlige programmering vidste Helfgott, at han var en pianist i verdensklasse, som var nødt til at rive sig løs fra sin far, hvis han skulle virkeliggøre sin drøm.
I London spillede Helfgott Rachmaninoffs tredje klaverkoncert, som er kendt for at være vanskelig, i en konkurrence. Filmen viser konflikten mellem hans bevidste sind, der ønsker succes, og hans ubevidste sind, der er bekymret, fordi det at være synlig, at være internationalt anerkendt, var livsfarligt. Mens han strider sig gennem koncerten, springer sveden på hans pande og Helfgotts bevidste sind kæmper for at bevare kontrollen, mens hans underbevidste sind, der er bange for at vinde, forsøger at få kontrol over hans krop. Helfgott tvinger bevidst sig selv til at bevare kontrollen koncerten igennem, indtil han spiller den sidste tone. Så besvimer han, overvældet af at have brugt så meget energi på at bekæmpe sin underbevidste programmering. For denne „sejr“ over underbevidstheden betaler han en høj pris: Da han kommer til sig selv, er han sindssyg.
Henrik Hornbæk
Henrik Hornbækhar citeretfor 10 måneder siden
De tillærte adfærdsformer og overbevisninger, man har fra andre mennesker, for eksempel forældre, jævnaldrende og lærere, understøtter måske ikke de mål, det bevidste sind har. Den største forhindring for at gøre den succes, vi drømmer om, til virkelighed, er de begrænsninger, der er programmeret ind i vores underbevidsthed. Disse begrænsninger påvirker ikke alene vores adfærd, de kan også spille en vigtig rolle for vores fysiologi og helbred. Som vi tidligere har set, spiller sindet en stor rolle for styringen af de biologiske systemer, der holder os i live.
Henrik Hornbæk
Henrik Hornbækhar citeretfor 10 måneder siden
Mens en forudprogrammeret adfærd udfolder sig, kan det bevidste sind som iagttager træde ind, standse adfærden og skabe en ny reaktion. På denne måde giver bevidstheden os fri vilje, hvilket betyder, at vi ikke bare er ofre for vores programmering. Men for at det skal lykkes, er man nødt til at være fuldkommen bevidst, for at programmeringen ikke skal få overtaget – en vanskelig opgave, som enhver, der har prøvet at bruge sin viljestyrke, kan bevidne. Underbevidst programmering får overtaget i samme øjeblik, det bevidste sind ikke er opmærksomt.
Henrik Hornbæk
Henrik Hornbækhar citeretfor 10 måneder siden
at omprogrammere dem på. Hvis du har dine tvivl om, hvor avanceret denne downloading er, kan du tænke på første gang, der røg et bandeord ud af munden på dit barn, som det havde fra dig. Jeg er sikker på, du bemærkede den sofistikerede, korrekte udtale, den nuancerede stil og konteksten, der bar din signatur.
I betragtning af, hvor præcist dette system til at indoptage adfærd er, kan man forestille sig følgerne af at høre sine forældre sige, at man er et „tåbeligt barn“, at man „ikke fortjener at få noget“, at man „aldrig bliver til noget“, „aldrig burde have været født“, eller at man er en „sygelig og svag“ person. Når tankeløse eller uengagerede forældre videregiver den slags budskaber til deres små børn, glemmer de uden tvivl, at kommentarer af den slags downloades direkte til underbevidstheden som absolutte „kendsgerninger“ lige så sikkert, som bits og bytes bliver downloadet på din bærbare computers harddisk. Under den tidlige udvikling har barnets bevidsthed ikke udviklet sig nok til at kunne foretage en kritisk vurdering af disse udtalelser fra forældrene som blot verbal brod og ikke nødvendigvis en sand beskrivelse af „selvet“. Når disse verbale overgreb først er programmeret ind i det underbevidste sind, bliver de imidlertid defineret som „sandheder“, der ubevidst former barnets adfærd og muligheder livet igennem
Henrik Hornbæk
Henrik Hornbækhar citeretfor 10 måneder siden
Forskere på institut for primatforskning ved Kyotos universitet har opdaget, at chimpanseunger også lærer ved simpelthen at iagttage deres mødre. I en række forsøg lærte man en mor at genkende de japanske skrifttegn for en række farver. Når det japanske skrifttegn for en bestemt farve blev vist på en computerskærm, lærte chimpansen at vælge den rigtige farveprøve. Når chimpansen valgte den rigtige farve, fik den en mønt, som den så kunne putte i en automat, hvor den kunne trække et stykke frugt. Under processen med oplæringen holdt hun hele tiden sin unge tæt ind til sig. Til forskernes overraskelse skete der det en dag, da moren hentede sin frugt i automaten, at den spæde chimpanse tændte for computeren. Da skrifttegnet kom til syne på skærmen, valgte chimpansen den rigtige farve, fik en mønt og fulgte derpå efter sin mor hen til automaten. De forbløffede forskere måtte konkludere, at spædbørn kan tilegne sig komplekse færdigheder alene gennem iagttagelse, og at de ikke behøver aktiv oplæring fra forældrene [Science 2001].
Også hos os mennesker bliver de grundlæggende adfærdsmønstre, overbevisninger og holdninger, vi iagttager hos vores forældre, indlejret via synapserne som fast strukturerede nervebaner i sindets underbevidsthed. Når de først er programmeret ind i vores underbevidsthed, kontrollerer de vores biologi resten af livet … medmindre vi kan finde en måde
Henrik Hornbæk
Henrik Hornbækhar citeretfor 10 måneder siden
Jeg vil gerne stille et forslag om, at du også undersøger, hvordan din egen frygt og den deraf udledte beskyttelsesadfærd påvirker dit liv. Hvilke former for frygt hæmmer din vækst? Hvor kom denne frygt fra? Er den nødvendig? Er den virkelig? Bidrager den til et tilfredsstillende liv?
Henrik Hornbæk
Henrik Hornbækhar citeretfor 10 måneder siden
Næsten alle de alvorlig sygdomme, folk får, har været sat i forbindelse med kronisk stress [Segerstrom og Miller 2004; Kopp og Réthelyi 2004; McEwen og Lasky 2002; McEwen og Seeman 1999].
Henrik Hornbæk
Henrik Hornbækhar citeretfor 10 måneder siden
Vi lever i en „vær parat-verden“, og der er stadig mere forskning, som peger på, at vores overgearede livsstil har en alvorlig indvirkning på vores fysiske helbred. De daglige stressfaktorer aktiverer hele tiden HPA-aksen og forbereder vores krop på handling.
Henrik Hornbæk
Henrik Hornbækhar citeretfor 10 måneder siden
Vi er hele tiden under pres fra en mængde uløste bekymringer vedrørende vores personlige liv, vores arbejde og vores krigshærgede verdenssamfund. Bekymringer af den art truer ikke umiddelbart vores overlevelse, men de kan alligevel aktivere HPA-aksen, hvilket fører til et kronisk forhøjet niveau af stresshormoner.
Henrik Hornbæk
Henrik Hornbækhar citeretfor 10 måneder siden
tter kryds ved de forkerte svar, fordi de i deres panik ikke kan få adgang til den information, de omhyggeligt har tilegnet sig semesteret igennem og lagt på lager i hjernen.
Henrik Hornbæk
Henrik Hornbækhar citeretfor 10 måneder siden
Hvorfor lukker binyresystemet immunforsvaret ned? Forestil dig, at du befinder dig i et telt på den afrikanske savanne, hvor du lider af en bakteriel infektion og har alvorlig diarre. Du hører den dybe knurren af en løve uden for dit telt. Hjernen er nødt til at træffe en beslutning om, hvilken trussel der er den alvorligste. Det hjælper ikke kroppen at overvinde bakterierne, hvis du lader en løve slå dig fordærvet. Derfor indstiller kroppen kampen mod infektionen til fordel for mobilisering af energi til at flygte, så du kan overleve din nærkontakt med løven. Derfor er den anden følge af, at HPA-aksen aktiveres, at vores evne til at bekæmpe sygdom nedsættes.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)