William Heinesen

Tårnet ved verdens ende

Den gamle Amaldus sidder i sit tårn ved verdens ende og ser tilbage på sit liv. Romanen er en skildring af et menneskes første møde med tilværelsens grundelementer: lys og mørke, himmelrummet, stjernerne, græslandet, havet, forelskelsen og poesien. Forelskelsen og poesien kommer til Amaldus i skikkelse af pigen Merrit, som deler fortællinger med den lidt yngre dreng, fantastiske myter og sagn fulde af død og overtro. «Man glæder sig til at læse denne bog langsomt og igen og dreje hver mosaik i hånden og se dem lyse, ømt og stærkt, som de fuldendte slebne juveler, de er.» – Bent Mohn, Politiken.
181 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2015
Udgivelsesår
2015
Forlag
Gyldendal

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

    Søren Vorstrup Pedersenhar delt en vurderingsidste år
    👍Værd at læse

Citater

    Erik Andersenhar citeretfor 2 år siden
    Jorden er stadigvæk ikke blevet rund og endnu har Gud ikke sat skel mellem drøm og vågen og mellem farende skygger og levende væsener.
    Nede i brændekælderens evige nat sidder Jordpigen Øssemødl. Hun ses kun et lille øjeblik straks når vi kommer ned med lygten for at hente brændsel.
    Erik Andersenhar citeretfor 2 år siden
    Verden er uhyre stor.
    Den består dels af land og dels af vand, men dog mest af vand. Hvorhen du vender dit blik ser du vandet blinke et eller andet sted og hører det lyde, og sommetider kan man også stå og se Gud svæve over vandene som en lysende sky.
    Erik Andersenhar citeretfor 2 år siden
    Ja, Jorden med dens fyrtårne og skibe, øer og lande, byer og mennesker, er en stjerne, et af firmamentets mange skønne lysende himmeltegn.

På boghylderne

    Søren Esbjørn
    Romaner
    • 203
    Erik Andersen
    Tinna
    • 85
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)