Jonathan Safran Foer

Vi er vejret

hennebergjohansenhar citeretfor 3 måneder siden
Vores alarmberedskab er ikke bygget til abstrakte trusler.
hennebergjohansenhar citeretfor 3 måneder siden
Hvis vi fortsætter med at opleve kampen for at redde planeten som en udekamp midtvejs i sæsonen, er vi fortabte
hennebergjohansenhar citeretfor 3 måneder siden
Hvilken reaktion fordrer planetens tilstand, og hvad kan den inspirere os til at gøre? Og hvad sker der, hvis den ikke kan inspirere til det, den fordrer – hvis vi afslører os selv som mennesker, der sætter udrykningsblink på taget af vores biler for at undgå trafikken, men ikke vil slukke lyset i vores hjem for at undgå udryddelse?
hennebergjohansenhar citeretfor 3 måneder siden
samfundsnormer – ligesom at stå i kø eller smide sit affald i skraldespanden
hennebergjohansenhar citeretfor 3 måneder siden
Du er nødt til at gøre noget!« Men jeg er ude af stand til at mobilisere den tro, som ville få mig til at gøre det. Så dermed ved jeg intet
hennebergjohansenhar citeretfor 3 måneder siden
Forskere har beskrevet en række »sympati-bias«35, som skaber medfølelse: identificerbart offer-effekten (evnen til at visualisere detaljerne ved lidelserne), egengruppe-effekten (når offeret tilhører samme socialgrupppe) og den sammenlignende sympati-effekt (fremstillingen af ofrets forhold som ikke alene forfærdelige, men under forværring).
hennebergjohansenhar citeretfor 3 måneder siden
Ligesom de ikoniske fotografier27 af soldaterne, som planter flaget på Iwo Jima, det kyssende par på Robert Doisneaus Le baiser de l’hôtel de ville og mælkemanden, som bevæger sig igennem brokkerne i det sønderbombede London, var fotoet af Rosa Parks28 på bussen iscenesat
hennebergjohansenhar citeretfor 3 måneder siden
Planetens krise – abstrakt og mangeartet, langsom, og uden ikoniske skikkelser og øjeblikke
hennebergjohansenhar citeretfor 3 måneder siden
er bevidste om, hvad der rent eksistentielt er på spil, og hvor meget det haster, men selv om vi godt ved, at der raser en krig, som gælder selve vores overlevelse, føler vi os ikke som en del af den. Denne afstand mellem bevidsthed og følelse kan gøre det meget svært selv for tænksomme og politisk engagerede mennesker – mennesker som ønsker at gøre noget – at handle.
Susanne Frederiksenhar citeretsidste år
Som Amitav Ghosh skrev i The Great Derangement: »Klimakrisen er også en kulturel krise31 og dermed en krise for forestillingsevnen.« Det er en krise for troen, ville jeg sige
Susanne Frederiksenhar citeretsidste år
Planetens krise – abstrakt og mangeartet, langsom, og uden ikoniske skikkelser og øjeblikke – er tilsyneladende umulig at beskrive på en måde, der både er sandfærdig og fængslende.
Sisse Liv Jørgensenhar citeretsidste år
Men vi kan ikke gøre os forhåbninger om at tackle klimaforandringerne, hvis vi ikke kan have en ærlig samtale om de ting, der forårsager dem, samt vores potentiale og vores begrænsninger med hensyn til at imødegå dem. Nogle gange har en knytnæve brug for at have ordet »knytnæve« skrevet hen over sig, så jeg vil nu sætte ord på: Vi kan ikke redde planeten, medmindre vi mindsker forbruget af animalske produkter markant.
Sisse Liv Jørgensenhar citeretsidste år
vis du befandt dig i en ambulance, ville du så helst have en ambulancefører, som hader sit job, men er god til det, eller en, som elsker sit job, men er dobbelt så lang tid om at få dig på hospitalet?
For at redde planeten er det, vi har brug for, det modsatte af en selfie
Sisse Liv Jørgensenhar citeretsidste år
i skal til at bruge bilen langt mindre, men vi er nødt til at gøre langt mere end det. Alt for ofte svarer følelsen af at gøre en positiv forskel ikke til den faktiske forskel – og hvad værre er, en oppustet følelse af at gøre noget godt kan fjerne fokus fra at gøre det, der rent faktisk skal gøres.
Nils Tjellhar citeretsidste år
(Armstrong efterlod den pågældende støvle på månen for at kompensere for vægten af de klippesten, han havde med sig hjem).
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)