Dorrit Willumsens bog er hverken roman, novelle eller digt, men alt sammen på én gang — og tillige forfærdelig uhyggelig og usandsynlig humoristisk. Med en imponerende konsekvens gennemfører hun sin fantasi, eller om man vil, sin skarpe kulturkritik. Her fremstilles den ofte postulerede fremmedgørelse kunstnerisk med helt overbevisende sandhed.
