Vi dropper julen

At se Luther glide ned ad taget på maven, i hvad der lignede en eftersætning af snemanden, var mere, end Walt Scheel kunne håndtere. Han havde ondt i maven af at le og måtte bøje sig forover. Bev så til med rædslen malet i ansigtet.

Der må være andre.«
»Emily er flink.«

Så lyttede han. Og så gentog han sine ord: »Du er i Miami. Og du kommer hjem til jul. Hvor lyder det godt, Blair.« Noras kæber, som havde været krampagtigt bidt sammen, løsnede sig, og hendes mund åbnede sig højere, end Luther mindedes nogensinde før at have oplevet.

Der var et farligt spektakel på Hemlock Street den aften.

Efter aftensmaden den aften besluttede Luther at gå sig en tur.

Ja, det kan man på en måde godt sige.«

Stanley Wileys far havde grundlagt Wiley & Beck tilbage i 1949. Beck havde været død så længe nu, at ingen rigtig vidste, hvorfor hans navn stadig stod på skilt

»Jeg er virkelig ked af, at De har det på den måde,« sagde Salino med tristhed i stemmen. »Vi prøver bare at samle lidt ekstra ind til udsatte børn.«

ud og tog tøj på igen. Mere avanceret var det ikke.

Hverken Nora eller Luther sagde meget under middagen, som bestod af pasta med hytteost og ingen sovs. Nora havde tabt sig halvandet kilo, og Luther to.