Elverfolkets skæbne 1: De jernklædte krigere

”Lige nu gælder det om at undgå stålnæverne. Her i skoven kan de angribe os fra alle sider, hvis de finder os. Du skal ud og spejde i dag. Tag Humle med. Han er en god mand at have i ryggen, har jeg set.”
Følfod mærkede et sug i maven, da Humle kom. Hun blev varm om hjertet bare ved at se ham. Men også lidt nervøs. Hun vidste ikke, om han også kunne lide hende. Og hun turde ikke spørge.
Jeg må gøre mig umage i dag, tænkte hun. Så han kan se, hvor god jeg er. Bare mit hår dog ikke strittede sådan!
”Jeg går forrest,” sagde Følfod, da de forlod elvernes lejr. ”Jeg er vant til at bruge et sværd.”