Bøger
Juliane Preisler

Ind

«Det er et sted, hvor ure
lyder vinterklart og gulvene
er glatte.
Farveløse dage står som vægge
om hvert rum.
Og alle ting forfrosne på en
jomfrufærd, der varer ganske
kort, en årstid over.
Det er et hi, der ikke kender
søvnvarmen.
En hule uden bagvæg.
Fugle over redekanten.
Svanens umulige maveflugt
over issøer.
En uhygge — så let og spinkel
som et knækket spind.
Og mere på den anden side.»
“Ind” er en fascinerende og rørende digtsamling om mennesker, der forsøger at skabe en forbindelse til verden uden for, men som af den ene eller den anden grund ikke formår at række ud. Digtene handler om angst, usikkerhed og ensomhed og er hele vejen igennem skrevet med Juliane Preislers uforlignelige sprog, der kan skabe billeder ud af ord, som ingen anden kan.
“Ind” udkom første gang i 1984.
Juliane Preisler (f. 1959) er en dansk forfatter og digter. Hun debuterede i 1983 med digtsamlingen “Uden” og har sidenhen udgivet en lang række bøger. Juliane Preisler er uddannet magister i litteraturvidenskab og har ved siden af virket som forfatter blandt andet arbejdet som oversætter samt litteraturanmelder for Dagbladet Information. I løbet af sin karriere har Juliane Preisler modtaget flere prestigiøse priser og legater, herunder Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik, Edith Rode Legatet samt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.
14 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2023
Udgivelsesår
2023
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)