bookmate game
Tove Ditlevsen

Barndom

Tove Ditlevsens første erindringsbind ”Barndom” beskriver en opvækst i arbejderklassen på Vesterbro i tiden efter Første Verdenskrig. Det er fortællingen om en opvækst under trange kår og om de første spæde forfatterdrømme. “Barndom” og det efterfølgende erindringsbind “Ungdom” blev samlet i ”Det tidlige forår”, et centralt værk i skandinavisk litteratur, der var forud for sin tid i sin behandling af selvbiografisk stof.
«Jeg, som aldrig havde kunnet udstå spiritus, tog omkring 1967 den faste beslutning at drikke mig ihjel. Jeg valgte whisky som det hurtigste og sikreste middel, men der var endnu mennesker, som ikke ville se på denne ødelæggelse uden at røre en finger. De fik mig indlagt på Sct. Hans, og der tilbragte jeg blandt sindssyge og lidende den hidtil lykkeligste periode i mit liv… Det blev til bogen “Barndom”, første bind af mine erindringer, og det var første gang et længere stykke prosaarbejde var lykkedes for mig… I fortsættelsen, der kom til at hedde Ungdom, brød min humoristiske sans for første gang igennem siden børnebogen «Annelise — tretten år”. Det tragiske og det komiske ligger jo altid tæt op af hinanden, og det er derfor ikke kun en frase, at man kan le med tårer i øjnene.” — Tove Ditlevsen.
96 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2017
Udgivelsesår
2017
Forlag
Gyldendal

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Mia Irene Frahm Vest Hansenhar delt en vurderingfor 4 år siden
    👍Værd at læse

    ❤️❤️

  • larshviidhar delt en vurderingfor 2 år siden
    👍Værd at læse

  • Lisbeth Nielsenhar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse

Citater

  • aasholmbradleyhar citeretfor 4 måneder siden
    skal blive blind efter sit fald f
  • b0199977129har citeretfor 4 år siden
    den frygtelige stank af ens egen barndom. Man betragter i smug de voksne, hvis barndom ligger laset og gennemhullet inde i dem som et brugt og mølædt tæppe, ingen mere tænker på eller har brug for. Man kan ikke se på dem, at de har haft en barndom, og man tør ikke spørge, hvordan de bar sig ad med at komme igennem den, uden at deres ansigter bærer dybe ar og mærker efter den. Man har dem mistænkt for at have brugt en hemmelig genvej og iført sig deres voksne skikkelse, mange år før tiden var inde. De har gjort det en dag, hvor de var alene hjemme, og deres barndom lå som tre jernbånd om hjertet ligesom hos Jern-Hans i Grimms eventyr, hvor båndene først brast, da hans herre blev befriet. Men hvis man ikke kender sådan en genvej, må barndommen udholdes og slides igennem time for time i et fuldstændig uoverskueligt antal år. Kun døden kan befri en for den, og derfor tænker
  • b0199977129har citeretfor 4 år siden
    Barndommen er lang og smal som en kiste, og man kan ikke slippe ud af den ved egen hjælp. Den er der hele tiden, og alle kan se den lige så tydeligt, som man kan se Smukke-Ludvigs hareskår. Det er med ham ligesom med Smukke-Lili, der er så grim, at man ikke kan forestille sig, hun nogensinde har haft en mor. Alt hvad der er grimt eller uheldigt, kalder man smukt, og ingen ved hvorfor. Man kan ikke slippe ud af barndommen, og den hænger ved en som en lugt. Man kan mærke den hos andre børn, og hver barndom har sin egen lugt. Man kender ikke sin egen og er sommetider bange for, at den er værre end de andres. Man står og taler med en anden pige, hvis barndom lugter af aske og kul, og pludselig træder hun et skridt tilbage, for hun har mærket

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)