Bøger
Jeppe Aakjær

Jeppe Aakjær

Jeppe Aakjær blev født som Jeppe Jensen i Aakjær ved landsbyen Fly lidt syd for Skive. Senere i livet byggede han gården Jenle nord for Skive, og han var, ved siden af sit forfatterskab, redaktør for Skivebogen fra 1911 til 1926. I denne udgave af Skivebogen fra 1981 er han selv blevet genstand for hyldest, og der er således blevet sammensat et bredt udvalg af tekster og digte, der repræsenterer forfatterskabet.
Jeppe Aakjær (1866–1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange — “Jens Vejmand”, “Jeg er havren” og «Ole sad på en knold og sang” er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud — en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.
117 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2022
Udgivelsesår
2022
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)