Den gyldne skål – Ruinbyen bog 3: Ruinens hemmelighed

Fem så forfærdet på den store sten, der lå oven på resterne af muren.
”Hvis den havde ramt os …” hviskede han.

Kókoro kastede sig ind i åbningen. Det var et vindue ned til en kælder.
Fem var lige i hælene på ham. Han mærkede suset fra øglernes

Solen brændte. Vejen var lang og støvet. Fem var så tørstig, at hans tunge klistrede fast til ganen.
Men det var ikke tørsten, der

Morgengry fulgte efter den lille ræv, hun havde mødt i kælderen. Hun anede ikke, hvor den førte hende hen. Men det var bedre end at vende tilbage. Måske stod mon

onstret opgav at få fat på sit bytte. I stedet skiftede det ham igen. Denne gang blev gribben til en kvinde.

trampende frem mellem træerne.
Fem var lige ved at gispe højt.
Monstret lignede en kæmpebjørn med en lang slangehale. Det styrede direkte hen mod træet.

Kókoro, Fem og Morgengry havde set det hele på afstand.
”Det ser mærkeligt ud,” sagde Kókoro. ”Jeg vil vide, hvad der foregår.”
Nu nærmede drengens foræl