Jytte Vikkelsøe

Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte

Læs
Allan Køster
Allan Køsterhar citeretfor 2 år siden
Dette fænomen, hvor to menneskers sår komplementerer hinanden, har gentaget sig hos hvert eneste par, jeg har arbejdet med: Hver enkelt person har fundet og forelsket sig i én, hvis sårmønster komplementerer vedkommendes eget sårmønster med en forbløffende matematisk præcision.
Den elskede rummer altid i sin personlighedsstruktur to modsatrettede egenskaber: én, der fremkalder fortidens krænker hos den elskede, og én, der danner en støttende alliance med den side af den elskedes personlighed, der blev tvunget under jorden i fragmenteringsprocessen.
Stine Marie Sørensen
Stine Marie Sørensenhar citeretfor 6 måneder siden
Når to mennesker finder sammen i et kærlighedsforhold, er der altid to familiemønstre med på slæb. Fortidens skuffelser, glæder og sorger følger med og deltager som spøgelser i forholdet.
hellerozalina
hellerozalinahar citeretfor 8 dage siden
Vi ved fra Dorothy Tennovs studier, at der må være en eller anden form for trussel eller uvished til stede, hvis forelskelsen skal udvikle sig fuldt og helt. Vi ved også, at det ukendte X i forelskelsens ligning er tilstedeværelsen af både det krænkende og det forløsende aspekt.
hellerozalina
hellerozalinahar citeretfor 21 dage siden
Når den elskede holder spejlet op og viser os den skønhed, der ikke længere er synlig for vores fragmenterede blik, føler vi os elskede og beundrede som dem, vi er. Gennem den elskedes øjne ser vi os selv, som vi aldrig før har set os selv. Vores ufuldkommenheder forsvinder som dug for solen, og nyt håb fødes i os. Gennem den elskedes øjne bliver vi dén, vi så inderligt har længtes efter at være: Vi bliver „hele“.

Men når følelsen af „at være hel“ er afhængig af en anden, så tilhører helhedstilstanden samtidig denne anden. Vi har den kun til låns. Vi ejer den ikke. Afhængighed skaber usikkerhed – til tider endda magtesløshed. I vores usikkerhed ophøjer vi nemt parforholdet til noget absolut: en afklaret og fuldendt tilstand, hvor vi forventer at finde den fuldkomne følelsesmæssige og spirituelle tilfredsstillelse. Og fordi vi endnu ikke „ejer“ denne oplevelse, forsøger vi at fastholde den dyrebare forening – og helst „til døden os skiller“. Vi begynder at undgå enhver adfærd, der kan bringe forholdets følelsesmæssige balance i fare. Men sådanne forventninger skaber langt større problemer i forholdet end vores fejlbehæftede og ufuldkomne selv.
hellerozalina
hellerozalinahar citeretfor 22 dage siden
Vores overbevisninger fortolker automatisk gnidninger, uoverensstemmelser og konflikter som „begyndelsen til enden“ i stedet for en markering af den enkeltes såvel som forholdets uudfoldede potentiale.
hellerozalina
hellerozalinahar citeretfor 22 dage siden
Det begynder at give mening, hvorfor det er så afgørende, at disse indre, uforløste konflikter atter bliver vakt til live og får lov at blusse op i bevidstheden. Denne genopblussen er nødvendig for at ruske op i den illusoriske tryghed, vi begrænser vores liv med. Men det kræver mod at konfrontere hinanden som mytiske partnere. Så længe vi viger uden om dette møde, fastholder vi os selv, hinanden og parforholdet i et ingenmandsland mellem frygt for afvisning og længsel efter forløsning.
hellerozalina
hellerozalinahar citeretfor 22 dage siden
For at genvinde evnen til at leve i kontakt med sine dristigste drømme, dybeste længsler og inderste kerne må Anna nødvendigvis destabilisere tilpasningens illusoriske stabilitet, som hun har bygget sit liv på. De frygtede spændingsforskelle, der nu styrer hendes liv fra det ubevidste dyb, må genetableres i det bevidste sind, så hun kan interagere med dem.
hellerozalina
hellerozalinahar citeretfor 22 dage siden
spænding eller intensitetsforskelle er forandring ikke muligt. Hvis forandring, med den dertil hørende vækst og udfoldelse, atter skulle muliggøres i forholdet mellem Anna og hendes far, måtte intensitetsforskellene genintroduceres. Anna måtte insistere på sin egen oplevelse af tingene. Men Anna var for lille til at håndtere den psykiske spænding på egen hånd og fragmenterede i stedet i sin selvopfattelse. Det er barnets eneste mulighed for at sikre, at dets verden forbliver overskuelig og forudsigelig.
hellerozalina
hellerozalinahar citeretfor 22 dage siden
Når oplevelser truer med at aktivere det smertefulde fragmenteringspunkt, står vi over for en angstprovokerende indre korsvej: Den ene retning lokker med kærlighed, anerkendelse og omsorg, og den anden truer med afvisning og fordømmelse. Det er her ved denne indre korsvej, at vi finder roden til vores lave selvværd såvel som til de talenter og det potentiale, vi ikke tør dyrke og udleve. Det er her, årsagen til vores succeser og fiaskoer såvel som vores afhængigheder og afhængighedstendenser ligger gemt, hvad enten det drejer sig om hårde stoffer eller de på overfladen tilsyneladende mere harmløse ting: mad, sukker, alkohol, cigaretter, sex, arbejde, tv, sociale medier, forbrugsgoder, romantiske forhold, affærer og så videre. Disse „adspredelser“ er alle et forsøg på at dulme den uforløste længsel efter igen at være i kontakt med vores inderste kerne.
hellerozalina
hellerozalinahar citeretfor 22 dage siden
Anna overtog med andre ord sin fars misbilligelse og gjorde den til sin egen – præcis som Ernest Becker beskriver det i sin indflydelsesrige bog The Birth and Death of Meaning (1971): „Du behøver ikke længere at komme efter mig, far. Fra nu af kommer jeg efter mig selv. Når du ser, hvor dygtig jeg er blevet til at efterleve dine ønsker, kan du rose mig.“
hellerozalina
hellerozalinahar citeretfor 22 dage siden
Når vi af frygt for at fejle gemmer visse sider af os selv væk, giver vi samtidig næring til følelsen af tvivl og usikkerhed. Og vi finder aldrig ud af, hvem vi egentlig er, hvad vi er i stand til, eller hvor langt vores talenter egentlig rækker.
hellerozalina
hellerozalinahar citeretfor 22 dage siden
Den elskede rummer altid i sin personlighedsstruktur to modsatrettede egenskaber: én, der fremkalder fortidens krænker hos den elskede, og én, der danner en støttende alliance med den side af den elskedes personlighed, der blev tvunget under jorden i fragmenteringsprocessen.
hellerozalina
hellerozalinahar citeretfor 22 dage siden
Den andens tilstedeværelse „genetablerer“ så at sige forbindelsen til de sider af dem selv, de blev afskåret fra i fragmenteringsprocessen. De „låner“ hinanden følelsen af atter at være „hele“.
hellerozalina
hellerozalinahar citeretfor 22 dage siden
så længe vi ikke forstår, at den ydre konflikt spejler en indre, uforløst konflikt, er det næsten umuligt at udfolde potentialet, der gemmer sig i dette dramatiske møde. Langt de fleste par ender i stedet med at sidde fast i dét, jeg kalder den mytiske hårdknude.
hellerozalina
hellerozalinahar citeretfor 22 dage siden
Hvad ingen af dem er klar over, er, at uden tilstedeværelsen af det krænkende aspekt, forelsker vi os ikke. Det er kombinationen af de to, forløseren og krænkeren, der udgør X-faktoren i tiltrækningens og forelskelsens ligning.

Det forløsende aspekt minder os om, at det, vi så inderligt længes efter, kan virkeliggøres. Omvendt udfordrer det krænkende aspekt os til at tage livtag med alt det, der står i vejen for opfyldelsen af denne længsel. Kombinationen af krænker og forløser gør den elskede til en formidabel katalysator for vel nok den største og mest udfordrende forandringsproces af alle: rejsen tilbage til vores sande udtryk.
hellerozalina
hellerozalinahar citeretfor 22 dage siden
krænkende aspekt bringer vores internaliserede krænker og dermed vores skam i spil og gør os defensive. Omvendt danner det forløsende aspekt – altså dét, vi beundrer og længes efter, men har svært ved selv at udvikle – en støttende alliance med den „forkerte“ del af vores væsen – den del, der blev tvunget under jorden.
hellerozalina
hellerozalinahar citeretfor 22 dage siden
, hvordan den enes krænkende aspekt under konflikt „falder i hak“ med den andens internaliserede „krænker“ – det vil sige den person, der var årsag til, at vores selvopfattelse fragmenterede, selvopfattelse, da vi i vores opvækst regulerede vores adfærd og identitet efter de følelser af skam og glæde, som samspillet med vores nære voksne gav os.
hellerozalina
hellerozalinahar citeretfor 22 dage siden
de mange par, jeg har interviewet og arbejdet med rundtom i verden, har begge parter altid fundet og forelsket sig i én, hvis personlighedsstruktur rummede to modsatrettede karaktertræk: et aspekt af de karaktertræk, han eller hun beundrede mest eller nærede det stærkeste ønske om at have i sit liv, men fandt det vanskeligst selv at udvikle eller lade komme til udtryk – og et aspekt af de karaktertræk, han eller hun fandt mest foruroligende og derfor ihærdigt prøvede på at slippe væk fra eller holde ude af sit liv. Disse to modsatrettede egenskaber genererer en foruroligende blanding af euforisk begejstring og angstprovokerende usikkerhed: „Han elsker mig – han elsker mig ikke …“
hellerozalina
hellerozalinahar citeretfor 22 dage siden
kærligheden er samtidig holdt op med at være ligetil. Et element af usikkerhed har sneget sig ind og gjort den kompliceret. Den er blevet noget, man skal regne ud og kontrollere. Og noget, man skal gøre sig fortjent til. De beskyttende overbevisninger, der skal sørge for, at vi kommer igennem livet med så få knubs som muligt, forfatter altså fortællingen om, hvem vi er: vores personlige grundhistorie, som vores overlevelsesstrategier sørger for at holde i hævd.
hellerozalina
hellerozalinahar citeretfor 22 dage siden
I forlængelse af disse beskyttende overbevisninger udvikler vi hver især et sæt overlevelsesstrategier, som skal sikre, at vores „forkerthed“ holder sig under radaren, så vi aldrig igen skal overvældes af skam.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)