Javel, Hr. Minister!

Der er flere effektive metoder. Man kan bruge Sir Humphrey-tricket med først at komme ind til ministeren i sidste øjeblik. Hvis ministeren får sagen forelagt sent, kan det hindre denne i at tænke sig om. Man skal dog være varsom med at bruge metoden for ofte, hvis det skal undgås, at ministeren bliver mistænksom. Der er også muligheden for at skabe et skræmmebillede: Ros ministerens initiativ og kald det modigt, især i betragtning af de store politiske vanskeligheder, ministeren risikerer at støde ind i.
Virker det heller ikke, så er der budgetfidusen: Man kan sige, at det her initiativ vil finansministeren og hans regnedrenge ikke bryde sig om. Den slags kan være en virkningsfuld indvending over for usikre ministre på mindre betydende poster. Ydermere er der ressourcevåbnet: Forklar ministeren, at hans glimrende initiativ har ministeriet desværre ikke kræfter til at føre ud livet. Fordelen er, at det ofte er svært for ministeren at gennemskue, hvor langt ressourcerne i departement og styrelser rækker. Er der intet af ovenstående, der gør indtryk, så må departementschefen tage grovfilen i brug: Væk stamkunderne blandt interesseorganisationerne til live og få dem til at protestere offentligt. Ministre hader dårlig presse.

Lev op til din sandhedspligt
Husk din faglighed
Værn om din partipolitiske neutralitet

helst væk fra pressen. Journalister kommer der ikke noget godt ud af