Bøger
Pil Dahlerup

Dansk litteratur. Middelalder 1. Religiøs litteratur

Pil Dahlerup beskriver i to bind dansk litteratur fra middelalderen. Første bind handler om de mange forskellige religiøse genrer, der hver især gav udtryk for tidens religiøse kultur. Maria-viser og Maria-bønner blev sunget og bedt af enhver; Per Ræv Lille var en kendt Maria-digter. Munke og nonner sang oversatte Davids Salmer i deres daglige tidesang, i legender fortaltes om helgeners mirakelfyldte liv, i visioner og fiktive drømme gav digtere indsigt i Paradis, i religiøse folkeviser blev der sunget om mirakler i hverdagen, i kirkerne opførtes helgenspil, og præsterne prædikede om Bibelens budskaber til en befolkning, som ikke kunne læse. Samtidig kunne man se bibelske situationer og hverdagsliv på kalkmalerierne. Odense-præsten Hr. Michael skrev vers-fortællinger om skabelsen, om menneskelivet og om Jomfru Maries rosenkrans.
Bogen udkom første gang i 1998 med mange farveillustrationer og efterfulgtes af et bind om verdslig litteratur i middelalderen. Denne udgave er uden illustrationer.
Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969–2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002–2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987–1988. Anmelder ved Information 1970–1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988–1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet “Det moderne gennembruds kvinder” (1983, disputats), “Liv og lyst” (1987), “Dekonstruktion — 90'ernes litteraturteori” (1990), “Dansk litteratur. Middelalder” (1998), “Sanselig senmiddelalder” (2010), «Litterær reformation” (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.
640 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2024
Udgivelsesår
2024
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)