Det er da bizart, at mange lever halvdelen af deres liv derhjemme i en rar belysning, mens de i den anden halvdel kommer til at opholde sig i et skarpt, hvidt neonskær — May Bjerre
Lige siden hun var midt i 20’erne, har May Bjerre Eiby kæmpet for de allerældstes rettigheder, for deres værdighed, når de sidder ved endestationen: plejehjemmet. Hun har med succes skabt to private plejehjem, Dagmarsminde og Søstersanatoriet, hvor hun dagligt gør op med ordet ’plejer’.
I Omsorgsmanifestet samler hun alt, hvad hun ved om de gamle, de demente, som stadig lever, selvom de ikke kan huske noget, og alt hvad hun ved om plejehjem. Det er ikke så lidt.
Bogen henvender sig til de pårørende, der skal træffe vigtige beslutninger på andres vegne, og til sundhedspersonalet, men også til socialpolitikerne i verdens bedste velfærdssystem, som imellem regnearkene synes at have forlagt deres fokus på nærvær og menneskelighed.
