Lix: 23
Det buldrede op gennem hende, og hun måtte bide sig i læben for ikke at skrige. Var det sorg? En spændingsforskel mellem positivt og negativt. Mellem godt og ondt. En spænding, der skulle udlignes. Hun klemte øjnene hårdt sammen, og da hun åbnede dem igen, var hun ikke den Anne Olsen, hun havde været, da hun vågnede den morgen. Noget i hende var gået i stykker, men hun havde fået sig samlet på ny. Helt ny. Hun svor, at hun ville hævne Hallo. Koste, hvad det ville. Hun ville blive et lyn.
