Lilys længsel

Alex bebrejdede dem ikke, at de havde stødt Lily fra sig. Hvis ikke, ville de aldrig have fundet fred. Han var ikke et sekund i tvivl om, at hun levede af konflikter, at hun ville pine og plage og blande sig i andres sager, indtil hun drev alle omkring sig til vanvid. Selvom Lily havde forladt Middleton-godset efter hændelsen på jagten, havde Alex ikke kunnet lade være med at gruble videre over hende. Han var taknemmelig for, at hun ikke var på talefod med sin familie. Til alt held behøvede han aldrig at tåle hendes selskab igen.

Totty informerede ham glad om, at bryllupsforberedelserne skred frem som planlagt. Præsten ville komme forbi senere på eftermiddagen. »Godt,« sagde Alex. »Lad mig vide, når han er ankommet.«

»Lord Raiford,« sagde Totty ivrigt og rakte ud med hånden mod en plads på sofaen mellem hende og Penelope. »Vil De ikke drikke te sammen med os?«

Alex bemærkede, at Penelope pludselig lignede en lille kanin, der sad over for en ulv.

Lily forsøgte at lade være med at føle noget, at ignorere den voldsomme nydelse, der opstod, hvor end han rørte ved hende.