Tom Buk-Swienty

Løvinden

Læs
Søren Johannesen
Søren Johannesenhar citeretfor 24 dage siden
Hytteskatten var dog begyndt at have sin virkning, og ude omkring i landet var det blevet muligt at hverve arbejdskraft.
Hans
Hanshar citeretsidste måned
A.W. Dinesen, Kaptajn Dinesens far og Karen Blixens farfar. Slægtspatriarken fra Katholm-grenen af Dinesen-slægten, krigshelt, tidligere artillerimajor, kommandør af Batteriet Dinesen under Treårskrigen og frivillig artillerikaptajn i den franske hær i Algeriet i 1837. Slægtens første forfatter.
Abdullahi, somalidreng, Karen Blixens tjener under Europarejse og besøg i Danmark 1919-20.
Abdullahi, Ahmed, Farahs enten bror eller fætter (der er modstridende oplysninger) og i en årrække hustjener for Karen Blixen. Besad et usædvanligt matematisk talent, Karen Blixen bekostede, at han kom på skole i Mombasa.
Ali bin Salem, Sultanen af Zanzibars storvesir i Mombasa og stedets islamiske leder. God ven af både Karen Blixen og Denys Finch Hatton.
Anders Dinesen, Karen Blixens lillebror, den yngste i børneflokken.
Berkeley Cole, irsk-engelsk adelsmand, søn af Sir Lowry Egerton
Leif Hvam
Leif Hvamhar citeretfor 3 måneder siden
hviskede jeg i øret på ham, men han svarede ikke, og jeg troede han var ’napoo’; et par af de andre kom til og trak ham tilbage ved benene og begyndte at bære ham tilbage til vores egen trench.

hviskede jeg i øret på ham, men han svarede ikke, og jeg troede han var ’napoo’; et par af de andre kom til og trak ham tilbage ved benene og begyndte at bære ham tilbage til vores egen trench.

Kirsten Garde Nielsen
Kirsten Garde Nielsenhar citeretfor 5 måneder siden
Westenholz): Han døde på Magleaas i 1935 som 76-årig, knap fem år efter Tannes hjemkomst. Selv om han, som man siger, gjorde gode miner til slet spil, forblev det forliste kaffeeventyr et smertefuldt og bittert kapitel for ham. Mens Tanne nok aldrig slap følelsen af, at onklen svigtede hende ved ikke at fortsætte finansieringen af
Anne Caroline Curtz
Anne Caroline Curtzhar citeretfor 5 måneder siden
Kenya. Da hun i 1939 sendte ham en skrivemaskine, svarede han straks med et hjerteligt brev, som han skrev på maskinen. Han og Farah fortsatte med at have et anstrengt forhold til hinanden. Han slog sig ned i Somaliland, hvor han fandt ansættelse som kontorist
Bjarne Outzen
Bjarne Outzenhar citeretfor 5 måneder siden
Landsbyen havde mere end 1.000 indbyggere, hvis små jordlodder, shambas, optog godt og vel 1.000 acres (cirka 400 hektar) af det nyerhvervede land.
Shambaerne var beplantet med bønner, majs, græskar og søde kartofler. Her var et vældigt leben med legende børn, høns, geder, kurrende skovduer og kvinder i færd med at rive og stikke i jorden. Afrikanerne her var en slags fæstebønder. Squatterne – eller som Tanne senere udtrykte det i Den afrikanske farm – ”mine squatters”. Som modydelse for at bo på farmlandet og skabe sig et livsgrundlag ved at beplante shambaen skulle squatterne træde i farmens tjeneste et antal timer hver dag. I den forstand herskede der i det Afrika, Tanne kendte og blev en del af, feudale forhold, der mindede om hoveriet, som havde været almindeligt fremherskende i Europa i fordums tid.
På den videre vej ned mod farmhuset havde Tanne på sin venstre side enorme kaffemarker (over 200 hektar), hvor tusinder af buske med skinnende grønne blade stod i snorlige rækker, mens der på højre side var tæt, mørk skov. Hun passerede snart et af bestyrernes huse og var en halv kilometer længere nede ad vejen fremme ved det spritnye hovedhus, Sjögren havde ladet opføre i en skovlysning, og inkluderet i landarealerne ovre mod vest var desuden 400 hektar græsslette.
Selve det nye hovedhus var lidt mindre, og facaden havde en mere fladtrykt fremtoning, end Tanne havde troet, men, skrev hun hjem, det ”er så dejligt køligt, stuerne så høje og luftige, og der kan blive den dejligste udsigt, når jeg får hugget lidt ud deromkring”. Hun tog ofte over i det nye hus bare for at indsnuse stedet og liste omkring på de mørke cedertræsgulve for at forestille sig, hvordan det ville blive at bo her bag de groftskårne, grå stenmure og under det nydelige, rødbrændte teglstenstag.
”[Jeg] finder bestandigt nye ting, som jeg glæder mig over at besidde, – f.eks. et rigtigt stort bibliotek med alle Kiplings, Stevensons, Wildes, Bret Hartes, Selma Lagerlöfs, Bjørnsons, Heidenstams bøger meget fint indbundne og sikkert aldrig åbnede … Endnu mangler der jo en del ting, der er ingen vand i huset og ingen komfur … Badeværelset er ikke så godt som på MBagathi, til gengæld er der to. Jeg får et dejligt stort, luftigt, mørkt soveværelse, egentlig skulle vi bruge det til rygeværelse, men vi tager et mindre dertil.”
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)