Tag sko og jakke på og hent din taske. Men i stedet for at gå fra hvalpen, sætter du dig ind og læser avis i sofaen. Du skal ikke lade dig forstyrre af, at hvalpen kigger undrende på, hvad du foretager dig. Den er jo ved at forberede sig på, at du går, og så går du slet ikke alligevel. Det er et brud på mønsteret.
Og har du nok af den slags brud, som hunden tror betyder noget, og som ikke gør det alligevel, vil du opleve, at den mister ideen om, hvornår du går og ikke går. Du kan rasle med nøglerne, gå ud og tage i hoveddørens håndtag, stille dig ud på den anden side af døren og låse, men kun for at komme ind igen