Kattens anatomi I-II

hvis fulde længde undertiden hjemsøger vores drømme.

I må tænke på at jeg kun er en dreng, men denne dreng har af Store og Mystiske Træ fået en særlig tilladelse til at opholde sig i løvhangets skygge; til i træets bark, der er hård som sten, at aflæse de sindrige tegninger, som det er så morsomt at følge med fingrene og hvis enfoldige visdom for dem, som kan tyde den, overgår de tvivlsomme dybsindigheder i magikernes udspekulerede kryptogrammer; og til at sætte sig med ryggen mod stammen og gennem rygradens berøring føle en lille del af den store og ufattelige kraft der har rejst dette træ og som med så stor mildhed og gavmildhed udlader sin tilstedeværelse i bladenes sitrende myriader

eg har omfavnet parfumeduftende mænd bag pompøse himmelsenges tunge silkeportierer; jeg har talt de blanke knapper i stramtsiddende uniformer og, stående bag en skærm mens jeg klædte mig af, hørt den klirrende lyd af sabelen, der blev lagt på et bord; jeg har taget med min lille hånd om en svedig teaterdirektørs tunge – ja, De ved hvad jeg mener! – fordi han havde svært ved det og så gerne ville; alt det og meget mere har jeg gjort, så hvorfor skulle jeg nu ikke gå ind i det mørke, hvor jorden er hård som sten, og hvor måske en eller anden laset nationalgardist venter mig som stinker af billig vin ud af munden og af sved under armhulerne, og hvis ansigtstræk jeg ikke en gang kan skelne i mørket?

med så mange kvinder samlet, tæt op af hinanden, så megen higen efter gensidig ømhed, længsel efter at blive erobret, og angst og modvillighed over for dette fremmede og herskesyge køn med dets ånde af cognac og udspilede maver, dets ridderligheds hykleriske farce og dets erobrerlyst, som hvad øjeblik det skulle være ville kunne stille sig tilfreds med den første, den bedste gadetøs

Dette butiksvindu fremviste derimod noget, der virkede som en anden slags menneskelighed, en afart hvis grusomme karakteristika havde en besynderlig drøms metalliske skønhed