Det store segl

En tredje overvejelse, man må gøre som buddhist, handler om årsag og virkning (skt. karma, tib. læ)

Den anden overvejelse peger på altings forgængelighed – særligt vores eget kostbare liv.

Enhver udvikling inden for buddhismen tager udgangspunkt i den enkeltes kritiske undersøgelse af eget fundament – den første såkaldte overvejelse

Enhver iagttagelse af de ydre og indre verdner leder én til sindet. Kun sindet er varigt og virkeligt til stede, dog uden at være et håndgribeligt ”noget”. Bevidsthed er som rum: uforanderlig og tidløs. Det, som opstår i rummet, de ydre begivenheder såvel som de indre tilstande, er betinget; de kommer og går. Kun opleveren er til stede altid og overalt. Det store segl, eller mahamudra, betyder fuldstændig vækkelse af sindet og forsegling af dets erkendte egenskaber. Enhver, der hviler i spejlets strålende kraft bag billederne, og som genkender det dybe havs uforgængelighed under bølgernes leg, har opnået dette mål.

De følgende femogtyve vers, som peger på disse erfaringer, blev forfattet af den 3. Karmapa for over 700 år siden. De viser sindet fuldkommen klart og er så friske, som var de skrevet i dag