Literacy i skolen

Hvad literacy er, hvorfor det er vigtigt, og hvad skolen kan gøre for at understøtte, at alle elever udvikler relevante måder at bruge tekster på, er det, denne bog handler om.

Hvordan tilegner vi os literacy?
“Literacy tilegnes gennem deltagelse i forskellige sociale praksisser, og med vejledning fra mere kompetente personer og brug af forskellige teknologier. Historisk set har måden, vi tilegner os literacy på, ændret sig over tid, fra mundtlighed til skriftlighed og med brug af stadig nye teknologier. Dermed er der også sket en udvidelse i forståelsen af, hvad literacy er, og hvordan vi forholder os til forskellige tekster i skole og fritid.”

Eksempler på nye former for literacy er at linke mellem digitale tekster, sende sms’er, vide, at et dokument med filnavnet “Fremlæggelse3.pptx” er en Power Point, søge efter billeder i Google Images og så videre

Internettet og de nye tekstformer og kommunikationsmåder, det har ført med sig, indebærer nye typer literacy og nye måder at bruge tekster på

Den anden forståelse af “det nye” i “new literacies” er ontologisk. Denne tilgang tager udgangspunkt i, at selv fænomenet literacy har fået nye bestanddele – altså at literacy på grund af vigtige samfundsændringer, teknologiske nyvindinger og globalisering er blevet noget andet, end det var tidligere. Essensen i den ontologiske tilgang er, at når tekstlandskabet forandrer sig, når vi kommunikerer via tekster på nye måder, og når vi ændrer de måder, vi forholder os til tekster på, så må vi også på ny vurdere, hvad literacy indebærer. Med new literacies menes dermed nye “typer” literacy og nye måder at forholde sig til disse

Forskere inden for New Literacy Studies undersøger, hvordan tekster indgår i sociale kontekster, hvordan tekster opstår, samt hvilken slags tekstpraksisser, de indgår i og opretholder i komplekse kommunikative situationer

Det nye her er ikke, hvilken type literacy der bliver studeret, men hvordan.

De, der bruger betegnelsen new litercies i paradigmatisk forstand, vil først og fremmest markere, at de har en ny teoretisk tilgang til literacy, og at de bryder med tidligere literacyforskning og med eksisterende paradigmer

Betegnelsen new literacies bliver brugt både paradigmatisk og ontologisk

En vigtig didaktisk pointe er, at skolen har en dobbeltrolle, når det kommer til kritisk literacy. På den ene side er det helt afgørende, at skolen udvikler elevernes kritiske literacy, for eksempel ved at vise eleverne, hvordan de kan lede efter underliggende ideologier i en tekst, ved at give dem tekster med modstridende verdensbilleder, og ved at arbejde systematisk med kildekritik. På den anden side er skolens tekster noget, som eleverne bør være kritiske overfor. For eksempel fordrer tekster i faget kristendomskundskab kritisk læsning, fordi det ligger i fagets egenart, at eleverne også kan blive præsenteret for forkyndende tekster.16 Snarere end at beskytte elever mod sådanne tekster, så bør man gøre dem opmærksomme på teksternes formål, som er at påvirke læseren (Winje, 2014). Samfundsfaglige tekster vil ofte også fordre kritisk læsning, fordi store dele af det samfundsfaglige begrebsapparat er omgivet af faglige uenigheder og konflikter, hvilket gør, at de kan “betragtes som ophobning af forskellige meninger og historiske kontekster” (Overrein & Madsen, 2014, s. 151). Også skønlitteratur bliver direkte koblet til kritisk literacy, fordi det at læse forskellige skønlitterære tekster kan udvikle elevernes evne til at tage stilling til andres perspektiver, holdninger, ideer og værdier ved at give læseren adgang til andre menneskers livsverden