Pernille Frandsen

Et anker af flamingo – Det, vi glemmer, gemmer vi i hjertet

“Han kigger på mig med en vrede, der er så voldsom, at jeg stivner. Indeni er det som en lynlås, der går op. Angsten fra barndommen vælder ud i mig, og jeg falder fra hinanden.”

Denne bog er en gribende personlig beretning om, hvordan Pernilles verden pludselig væltede. Vi kommer helt tæt på oplevelserne med at blive indhentet af fortidens skygger og modtage mislykket psykiatrisk behandling med medicin og elektrochokbehandlinger, der ender med at forandre hendes liv og hjerne for altid.

Pernille fortæller åbent og ærligt om en barndom med overgreb, en ungdom med viljestyrke og et voksenliv med nære venskaber og stærk kærlighed. Bogen giver et uhyggeligt indblik i, hvordan det føles at leve med en hjerne, man ikke længere kan stole på. For hvad gør man, når man mister sig selv og sin historie? Hvordan kommer man igennem det uden at gå i tusinde stykker?

Uddrag af bogen

Der er ikke tid nok. Ikke tid nok til, at jeg kan tænke mig om. Til at finde mig til rette i situationen. Til at finde ud af, om der egentlig gemmer sig et menneske i det maleri på væggen, eller om det bare er nogle pastelfarver, der skal få mig til at slappe af. Pludselig sidder han der med de samlede testresultater i hånden og siger: ”Vi kan lige så godt springe ud i det.” Og jeg er slet ikke klar til at springe.

Om forfatteren

Pernille Frandsen (f. 1971) er uddannet og har arbejdet inden for det socialpædagogiske felt fra 1990 til 2010. Førtidspensionist 2012 grundet erhvervet hjerneskade.
257 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2019

Lignende bøger

Vurderinger

    Christian Ratenburghar delt en vurderingfor 2 år siden
    👍Værd at læse

    Indblik

    Karina Sønderskov Lauridsenhar delt en vurderingfor 10 måneder siden
    👍Værd at læse
    🎯Læseværdig
    🚀Opslugende
    💧Tåreperser

Citater

    Natascha Berghar citeretfor 4 måneder siden
    Hvor var det dog svært at lægge alt bag sig og bare skulle tænke, at nu var det fortid. Blot en del af noget, der havde været. Da jeg kom ud fra villaen, samlede jeg mine følelser op fra fortovet igen og begyndte at græde. Jeg kunne næsten ikke være i mine følelser. Ti år havde jeg gået ind og ud ad dørene i den store hvide villa. Ti skønne, dejlige, meningsfulde år.
    Det var en stor sorg at være tvunget til at afslutte sit arbejde på den måde, at skulle indse, at intet længere er, som det har været. Jeg følte mig sat ud af spil og helt fortabt. Passer jeg slet ikke ind i verden mere? Jeg følte mig fremmedgjort og slæbte mig derfra med tunge skridt.
    Michael Kent Olsenhar citeretfor 2 år siden
    lige havde forsøgt at ende mit liv og på den anden side

På boghylderne

    Camilla Nielsen
    Biografier
    • 87
    • 68
    Forlaget mellemgaard
    Bøger fra Mellemgaard
    • 1.8K
    • 30
    Christina Friis Petersen
    Vil læse
    • 211
    • 9
    Lone Lopdrup
    Tårepersere
    • 9
    • 1
    Anja Lykke Jensen
    Anja
    • 23
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)